Du er her

Print Friendly, PDF & Email
BUDAPESTER KORTE

Udtale

Gruppe

Tumlinger

Specialklub

Udenlandske Tumlinger

Europastandard nr

844

Ringstørrelse

07

Oprindelse

Budapest i Ungarn. Siden 1968 er alle tegningsarter og farver optaget i standarden.

Helhedsindtryk

Lille, slank og yndefuld. Foran stolt løftet. Bagud skrånende. Bredt og markeret hoved. I midten af panden en fordybning. Fremtrædende øjne med brede øjenrande. Kort næb. Står på tåspidserne. Livligt temperament.

Racekendetegn


Hoved: Panden bred og stejl. Pandens bredde og hovedets længde er lige store. Baghovedet smallere og højere end panden og skarpt markeret. Hovedlinien falder fremefter til en lavere pande og har en fordybning i midten. Øjenforhøjningen er parallelt fremstående.
Øjne: Store og fremtrædende med store pupiller. Iris gråblå; finkornede; også ved hvide; mørke ved skadetegnede. Det synlige af øjeæblet er gråsort ved storketegnede, skimlede og buddablå. Øjenrandene brede, glatte og stramme. Mørkegråblå ved storketegnede, skimlede og buddablå; citrongule ved ensfarvede, blå hvidslagfjerede og ganzeltegnede.
Næb: I en ret vinkel til panden. Næsten kort, tykt, stumpt og godt lukket. Sort ved storketegnede, skimlede og buddablå; sort eller voksfarvet ved sorte; voksfarvet ved alle øvrige ensfarvede (også blå), blå hvidslagfjerede og ganzeeltegnede. Næbvorterne små.
Hals: Forholdsmæssig lang og slank. Godt indskåret strube. I den øverste tredjedel let bagudbøjet.
Bryst: Ikke for bredt. Afrundet og båret antrukket.
Ryg: Smal, afrundet og skrånende.
Vinger: Slanke. Ikke for lange. Lukkede og hvilende på halen. Vingekanten lidt fremstående.
Hale: Smal. Ikke for lang. Skrånende med ryggen.
Ben: Middellange og glatte. Negle sorte ved storketegnede, skimlede og buddablå; lyse hornfarvede ved ensfarvede; lyse ved hvidslagfjerede og ganzeltegnede.
Hud: Blåsort ved storketegnede, skimlede og buddablå; lys grågul ved de andre farveslag.
Befjering: Svag, men tæt og fastliggende samt glinsende.  

Farveslag:
Ensfarvede: Hvide, sorte, dunfarvede, røde, gule, blå med sorte bånd, blåtavlede, blåfahlede med mørke bånd, blåfahlede uden bånd, blåfahltavlede, rødfahlede, gulfahlede.
Hvidslagfjerede i samme farver.
Storketegnede: Skimlede, buddablå med sorte bånd, blåtavlede.
Ganzeltegnede: Sorte, blå, røde, gule, sølvfarvede.

Farve og tegning:
Storketegnede: Grundfarven hvid. Slagfjerene løber ud i gråsort farve. Halen ønskes så vidt muligt hvid.
Skimlede: Grundfarven lys gråblå farve. Vingerne noget lysere og noget skyet med sorte bånd. Underkroppen hvid. Hals grønviolet skinnende med hvide fjerspidser (skimlet).
Buddablå: Ikke for mørkeblå farve.
Ensfarvede: Intensiv og regelmæssig farve.
Hvidslagfjerede: Som ensfarvede, men med 3 til 5 hvide, yderste slagfjer.
Ganzeltegnede: Hvidt er hoved og smæk til midten af forhalsen, vinger og slagfjer, ryg, bug og lår. Baghals farvet om muligt højtrækkende til under det halve af forhalsen, bryst, skulderfjer og hale.

Grove fejl: Grov figur. Hoved uden de typiske markeringer. Ikke parallelt liggende øjenforhøjninger. Stærkt rødlig iris. Smalle, rødlige øjenrande. Lyse øjenrande ved storketegnede, skimlede og buddablå. For langt, tyndt, spidst næb eller nedadvendt næb. Forkert næbfarve. Kort tyk hals. Hængevinger. Dyb stilling. Langfjeret


Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Hovedform og -proportioner – Øjne (hvælving, farve og rande) – Næb (form og stilling) – Kropsform og -holdning – Hals – Stand – Farve og tegning.