Du er her

Print Friendly, PDF & Email
BERLINER SOKKET

Udtale

Gruppe

Tumlinger

Specialklub

Udenlandske Tumlinger

Europastandard nr

806

Ringstørrelse

11

Oprindelse

Afstamningen kan ikke fastlægges, da den er forskellig for de enkelte tegningsarter. Er til dels opstået ved indkrydsning af danske og hollandske tumlinger.

Helhedsindtryk

Kraftig og elegant due med vandret holdning. Høj stand og yppig fodbefjering. For tiden er der forskelligheder med hensyn til holdning, hoved og stand indenfor tegningsarterne, hvilket der må tages hensyn til.

Racekendetegn


Hoved: Glat. Langagtigt hvælvet, løbende over i det afrundede, skrånende baghoved, uden kanter. Panden så flad som muligt. Hovedet er fra oven kileformet.
Øjne: Perlefarvede. Øjenrandene er smalle, og lyse til mørke, alt efter fjerfarve, dog røde øjenrande ved røde hvidhalede. Ved røde skadetegnede og røde hvidhalede-hvidslagfjerede tilstræbes røde øjenrande.
Næb: Middellangt og lyst. Ved sorte hvidhalede samt alle blåfarvede og kobberfarvede er næbbet mørkt. Ved alle perle- og sølvfarvede er næbbet hornfarvet. Ved sorte skadetegnede og sorte hvidhalede-hvidslagfjerede er næbkorn tilladt. Næbvorterne er sarte.
Hals: Lang, slank og struben godt indskåret.
Bryst: Fyldigt og godt afrundet.
Ryg: Udløber kileformet og er næsten vandret.
Hale: Lang og lukket. Danner er lige linje med ryggen.
Ben: Så lange som muligt. Lang og tæt fodbefjering med godt udviklede gribbefjer.
Befjering: Godt udviklet og godt tilliggende.  

Farveslag:
Skadetegnede: Sorte, røde, gule, lyseblå, mørkeblå, sølvfarvede, perlefarvede og isabelfarvede. Såvel som hvidslagfjerede i lyseblå og mørkeblå med sorte bånd og i sølvfarvede, perlefarvede og isabelfarvede.
Hvidhalede: Sorte, røde og gule. Lyseblå og mørkeblå med sorte bånd. Blåeulige (uglefarvede), perlefarvede, perleeulige, isabelfarvede, isabeleulige og kobberfarvede.
Hvidhalede-hvidslagfjerede: Sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blåeulige, perlefarvede, perleeulige, isabelfarvede, isabeleulige og kobberfarvede.


Farve og tegning: Alle farver mættede og rene. De blå regelmæssige henholdsvis lyse eller mørkeblå. Sølvfarvede, perlefarvede og isabelfarvede regelmæssige uden mørke skygger på brystet. Sølvfarven er sart sølvgrå.
Perlefarvede: Sart perlefarve med mørke bånd og ved skadetegnede med mørkt halebånd.
Isabelfarvede: Lys cremefarve med lidt mørkere bånd. Ved skadetegnede med halebånd.
Eulige (ugelefarvede): Blå grundfarve med regelmæssig mere eller mindre fin, peberagtig, hvid tegning med lysere eller mørkere fjersøm (uden dog at virke sømmede eller skæltegnede).
Kobberfarvede: Lysende kastanjebrun uden sodet anstrøg. Ved hvidhalede er slagfjer og fodbefjering sort udløbende.
Skadetegnede: Skadetegningen er farvet hoved og ryg ved sorte, røde og gule. Ved de andre farveslag er underryggen hvid. Ved sorte, røde og gule mangler den hvide hjertetegning på forhalsen, ved de andre farveslag er den tilladt.
Hvidslagfjerede: 7-10 slagfjer og fodbefjeringen er hvide. Her kan man stille særligt høje krav til racekendetegnende.
Hvidhalede-hvidslagfjerede: 7-10 slagfjer, hale med dække og kile såvel som fodbefjeringen er hvide. Den øvrige fjerdragt er farvet.  

Grove fejl: For lav stand. Stærkt skrånende holdning. Groft hoved. Meget tydeligt afsat pande. Wamme. Meget hullet eller mangelfuld fodbefjering. Med rødt i iris. Grove øjenrande. Lyse øjenrande ved røde hvidhalede. Hængevinger. Stærkt afvigende næbfarve. Mangelfuld farve. Stærke tegningsfejl.


Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform, holdning og stand – Fodbefjering – Hoved, næb og øjenfarve – Farve og tegning.