Du er her

Print Friendly, PDF & Email
TYSK DOBBELTKAPPET TROMMEDUE

Udtale

Gruppe

Trommeduer

Specialklub

Trommedueklubben

Europastandard nr

502

Ringstørrelse

12

Oprindelse

Fremavlet af russiske trommeduer i Tyskland.

Helhedsindtryk

Stor, stærk, rigt befjeret due med næsten vandret holdning. Udpræget hovedstruktur, stærke sokker og så fri en stilling, at de godt udviklede sokker og lårfjer er synlige.

Racekendetegn


Hoved: Kraftigt. Bredt med opretstående, fjerrig, bredt og højtansat rundkappe med eller uden rosetter. Kam ønskes. Næbdusken fjerrig, oval og om muligt lukket hele vejen rundt. Den større, forreste del, dækker næbvorterne. Underbygning er påkrævet, for at sikre synsfrihed.
Øjne: Mørk orange. Ved røde og fortyndingsfarvede tillades noget lysere iris. Ved hvide og ærtegule mørke øjne. Ved brogede mørke eller orange afhængig af hovedfarve. Randene smalle. Lyse eller mørke afhængig af fjerfarve.
Næb: Middellangt. Lyst ved lyse farveslag. Hornfarvet ved fahlede og fahltavlede. Mørk til sort ved mørke farveslag. Ved røde er anløbet næb tilladt.
Hals: Kort og tyk med fuld strube.
Bryst: Bredt, dybt båret og fremtrædende.
Ryg: Bred, lang og let skrånende bagud.
Vinger: Kraftige og brede. Når ikke helt ud til halens ende. Dækker ryggen godt.
Hale: Lang med brede fjer.
Ben: Korte med lange og brede sokker uden huller. De godt overbyggede og afrundede sokker vender ud til siden, og når bagtil de lange lårfjer.
Befjering: Bred, fyldig og stramt tilliggende.


Farveslag: Hvide, sorte, røde, gule. Blå med eller uden sorte bånd. Blåtavlede. Blåfahlede med eller uden mørke bånd. Blåfahltavlede, lærketavlede, rødfahlede, gulfahlede, ærtegule, rødfahltavlede, gulfahltavlede. Sorte Muselhovede med eller uden vingerose. 
Tigrede og Scheckede: Sorte, røde, gule, blå.
Hvidbåndede og Skælvingede: Sorte, blå, blåfahlede, røde, gule.


Farve og tegning: Lakfarverne mættede og glansrige. Sorte med grøn glans. Blå og fahlede rene; ikke sodede eller skuflede. Bånd rene og gennemgående; ikke for brede eller sammenløbende. Tavlede med så vidt muligt regelmæssig og skarp vingetegning. Tegning på ryg og lår tillades. Blåfahlede og -tavlede uden okkerfarvet bryst. Lærketavlede har okkerfarvet bryst. Rød- og gulfahlede og disses tavlede med farvet hoved og orangefarvede øjne. Slagfjer, hale og sokker skal vise svagt pigment. Ærtegule har lysende ærtegul kappe, hals-, bryst- og båndfarve. Det hvide hoved går blødt over i den gule halsfarve. Vingeskjold, bug og ryg er elfenbensfarvet. Hale, sokker og slagfjer er hvide. Ved hunner tillades en let gråtone på bryst og bug. Muselhovede er laksorte. Hovedet er isprængt hvide fjer uden farvet fremstød mod øjet. Ved muselhovede med vingerose består vingerosen af 5-10 hvide fjer ved vingeknoen. Ved tigrede er slagfjer, hals, bug og sokker farvede. Den øvrige fjerdragt er regelmæssig hvid og farvet. Scheckede viser på hvid grund en muligst (ikke pletvis) regelmæssig farvet tegning. Dyr med kun enkelte hvide eller farvede fjer gælder ikke som tigrede eller brogede. Hvidbåndede og skælvingede er for det meste mindre og kortere i fjerdragten. Dette skal der tages hensyn til ved bedømmelsen. Hvide bånd og skæltegning ved blå og blåfahlede ønskes med mest mulig smal, sort søm.

Grove fejl: Svag, smal krop. Højtstillet. For opret holdning. Skæv, delt eller fjerfattig næbdusk. Indskrænket synsfrihed. Stødnæbdusk. For smal, hullet, skæv eller for dybt ansat kappe. Hængenæbdusk. For korte eller hullede sokker. Manglende befjering af indertæer. Sabelformede slagfjer. Åben ryg. Meget løs fjerdragt. Rød øjenrand. Mat farve. Blåt anstrøg ved sorte, røde og gule. Hvid ryg hos blåfarvede. Siv i slag, hale eller sokker. Mangelfuld vingetegning eller bånd. Hvid smæk hos ærtegule. Synligt 3. bånd. Skyet vingeskjold. Stærk blåtone på bryst og bug, især ved hanner. Meget uregelmæssig tegning ved muselhovede, tigrede og brogede.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og holdning – Stilling – Hovedstruktur – Sokker – Farve og tegning – Øjenfarve – Næbfarve