Du er her

Print Friendly, PDF & Email
SCHMÖLLNER TROMMEDUE

Udtale

Gruppe

Trommeduer

Specialklub

Trommedueklubben

Europastandard nr

511

Ringstørrelse

09

Oprindelse

Sachsen og Thüringen; især området omkring Altenburg og Schmölln.

Helhedsindtryk

Kraftig, næsten vandret due med middelhøj stilling. Gaffelhale, strømper og glathovedet. Meget god trommestemme.

Racekendetegn


Hoved: Godt afrundet og glathovedet. Høj pande.
Øjne: Perlefarvede. Randene smalle. Lyse eller mørke; afhængig af fjerfarven.
Næb: Middellangt. Lys eller mørk afhængig af fjerfarven. Vorterne ringe udviklede og glatte.
Hals: Middellang. Træder fuldt frem fra kroppen. Struben indskåret.
Bryst: Bredt og fremtrædende.
Ryg: Lang og bred. Noget skrånende.
Vinger: Kraftige og brede med lange slagfjer. Dækker ryggen godt.
Hale: Består af mindst 14 lange og brede fjer; delt i midten af en gaffelåbning. Gumpkirtel mangler.
Ben: Middellange. Løbene er strømpede; tæerne nøgne.
Befjering: Bred, lang og stram.


Farveslag: Hvide, sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blå uden bånd, blå med hvide bånd, blåfahlede med mørke bånd, blåfahlede uden bånd, rødfahlede, ærtegule, lyseblå med hvide bånd, blåtavlede, blåfahltavlede, rødfahltavlede, gulfahltavlede, lærketegnede.
Muselhovede: Sorte.
Tigrede og Scheckede: Sorte, røde, gule, blå.


Farve og tegning: Alle farver rene og mættede. Blå og fahlede ikke skuflede eller skyede. Båndene rene, ikke for brede, gennemgående og mest muligt adskilte. Tavltegning mest muligt regelmæssig. Blå med hvide bånd med smal sort båndsøm. Lyseblå med hvide bånd uden båndsøm, og med lyse slagfjer og hale. Lærketegnede med okkerfarvet bryst. Ærtegule med gul hals, bryst og båndfarve. Hovedet lyst til lys gult. Ved hunner tillades et let gråligt anstrøg på bryst og bug. Rødfahlede med samme farvespil.
Muselhovede: Hovedfjerene er isprængt hvide fjer. Vingerosen (hvis denne forefindes) består af 5-10 hvide fjer ved vingeknoen.
Tigrede: Slagfjer og halefjer er farvede. Den øvrige fjerdragt er regelmæssig hvid og farvet.
Scheckede: Regelmæssige, ikke pletvis, farvede aftegninger på hvid grund. Hale og slagfjer kan også være helt hvide

Grove fejl: Smal, svag eller kort krop. For høj eller lav stilling. Meget rødt i iris. Grov eller rød øjenrand. Manglende gaffelåbning. Mindre end 14 halefjer. Gumpkirtel. For svage strømper. Befjerede tæer. Meget åben ryg. Meget løs fjerdragt. Meget mangelfuld farve eller tegning. Okkerfarvet bryst ved andre end lærketegnede. Hvid ryg ved blå .  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Kropsform og holdning - Stilling - Haleform - Strømper - Øjenfarve - Farve