Du er her

Print Friendly, PDF & Email
SCHMALKALDENER MOHRENKOPF

Udtale

Gruppe

Strukturduer

Specialklub

Strukturdueklubben

Europastandard nr

602

Ringstørrelse

11

Oprindelse

Thüringen og sachsisk Erzgebirge.

Helhedsindtryk

Kraftig, langstrakt markdueform med vandret holdning og en parykagtig fjerstruktur på hals og hoved. Stor og tæt fodbefjering.

Racekendetegn


Hoved: Hvælvet med temmelig høj pande.
Øjne: Mørke. Smalle øjenrande; mørke ved sorte og blå og lyse ved røde og gule.
Næb: Mellemlangt. Sort ved sorte og blå; lyst ved røde og gule.
Hals: Forholdsmæssig lang. Strukturen tager sit udgangspunkt i en mere eller mindre udpræget skillelinie på den underste halvdel af halssiden. Fjerene fra denne skillelinie går fremad, opad og bagud, og omslutter forhalsen; på halssiden den fladt tilliggende kæde. Ved baghalsen manken. Manken går, uden at være brudt, over i hætten, som hvælver sig ind over hovedet. Hele strukturen skal være stram og tæt sammen.Kæden danner foran en buet linie, som går til brystet. Øjnene skal være frie.
Bryst: Dybt og godt afrundet.
Vinger: Lange og lukkede. Skal hvile på halen uden at krydse.
Hale: Lang og lukket.
Ben: Korte. Fodbefjeringen skal være tæt, overbygget og afrundet. Bagud skal de gå sammen med gribbefjerene.
Befjering: Godt udviklet, men ikke for blød.  

Farveslag: Sorte, blå, røde, gule.


Farve og tegning: Hovedet, øverste forhals (smæk) samt halen med over- og underdækfjer er farvet. Farverne skal være rene og mættede. De blå skal have farvet halebånd. Øvrige fjer hvide.

Grove fejl: Svag, kort krop. Kort, tynd hætte. Meget løs og hullet manke. For lange kædefjer ved øjne. Hvidt ved eller på hoved. Stærk blålig hovedfarve ved sorte. Meget uren farve. Meget siv i halen eller kilen. Strittende eller hullet fodbefjering. Manglende rygdækning. Hvidt ved øjne.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Kropsstørrelse - Struktur - Fodbefjering - Farve - Tegning - Øjenfarve.