Du er her

Print Friendly, PDF & Email
DANSK PARYK

Udtale

Gruppe

Strukturduer

Specialklub

Strukturdueklubben

Europastandard nr

604

Ringstørrelse

07

Oprindelse

Danmark, hvor duen i generationer har været kendt under flere navne som kravedue, bondeparyk og i rød som Dannebrogsduen i Sønderjylland. Ved anerkendelsen i 1973 blev den anerkendt som Dansk Paryk.

Helhedsindtryk

En harmonisk, lille fiks due med tumlingepræg, oprejst holdning og et livligt temperament. Længde fra 30 til 32 cm fra næb til halespids.

Racekendetegn


Hoved: Lille afrundet hoved uden fladhed når det ses i profil.
Øjne: Perlefarvede med smalle røde øjenrande.
Næb: Middellangt. Klart, lyst rosafarvet. Ikke for tyndt og med tendens til en lille bue ved næbspidsen.
Hals: Middellang, ikke for kraftig, uden tendens til wamme, og med en vel indskåret bue ved struben.
Bryst: Fyldigt og højt båret.
Ryg: Bred mellem skuldrene og skrånende bagud.
Vinger: Ikke for lange, godt sluttede til ryg og hvilende på halen uden at krydse.
Hale: 12 fjer. Kort og fast.
Ben: Middellange. Lyserøde og ubefjerede med lyse negle.
Befjering: Tæt og fast fjerlag.
Struktur: Manken, det vil sige den bageste del, skal set fra siden være tæt uden huller og danne en jævn buet kant bagud. Kæden, det vil sige den forreste del, skal set fra siden være tæt og ensartet, og have en let buet form. Den skal slutte godt ind til halsen, men må ikke dække øjnene. Set forfra skal kæderne være lige lange i  begge sider og have 1½-2 cm. mellemrum. Kappen, det vil sige den øverste del, lige bag hovedet, skal gå harmonisk over i manken og kæden og slutte tæt til nakken. Skillelinien på hver side af halsen skal være en relativ ret og lodret linje, der deler manke og kæde. Det understreges, at strukturen ikke må virke for voldsom, men tæt og fast og i harmoni med duens størrelse.  

Farveslag: Sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blå uden bånd, blåtavlede, perlede med mørke bånd, perlede uden bånd, perletavlede, rødbåndede, rødtavlede, gulbåndede, gultavlede, hvide.


Farve og tegning: Farverne skal være mættede og med rødlig metalglans i forfarven, som en del af de danske tumlinger. Dog skal de blå og perlede have grønlig forfarve. Tegningen er munkeduetegning med hvidt hoved til strukturens udspring og til ca. ½ cm under øje og næb, hvid hale og 7-10 hvide slagfjer yderst. Den øvrige del af duen er gennemfarvet til ca. 1 cm fra anus; også fingerfjer. Ved de båndede bør to let buede, parallelle bånd tilstræbes. Ved de tavlede tilstræbes klart markeret tavltegning.

Grove fejl: Stor og grov bygning. For voldsom, skæv eller hullet struktur i paradestilling. Løst fjerlag. Manglende eller for lys bugfarve. Urent øje. Meget lys eller grov øjenrand.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Struktur - Figur og størrelse - Hoved, næb og øjne - Farve og tegning - Vinger og hale - Ben.