Du er her

Print Friendly, PDF & Email
JIENNENSE KROPPERT

Udtale

(udtales: Hi-nen-se)

Gruppe

Pustere og Kropperter

Specialklub

Kroppertklubben

Europastandard nr

340

Ringstørrelse

08

Oprindelse

Spanien. Moderne form af den århundrede langsomt forandrede race ”Gorguero”.

Helhedsindtryk

En temperamentsfuld (humørfyldt) due af middel størrelse med ”hængekro”. Duen skal fremstå med en næsten vandret underlinje, afrundede hoveddele og markerede næbvorter (overnæb). I paradestilling (set fra siden)  skal  hoved, kro og krop kunne stå i en trekant.

Racekendetegn


Hoved: Kraftigt. Ikke særlig bredt. Hovedets form skal fra nakken til næbspidsen danne en ellipseformet, ubrudt linje uden kanter.
Øjne: Orangefarvede til røde. Øjenrandene smalle og grå.
Næb: Middellangt med en smule nedadbøjet spids. Sort. Vorter må ikke være udprægede ved ungdyr og etårige dyr. Ved ældre dyr accepteres mere udprægede vorter. Ved hanner er vorter større og med grovere struktur. Undervorter er kun tilladt ved meget ældre dyr.
Hals: Middellang. Bredest ved kroppen. Lidt wamme under næbet er dog tilladt.
Bryst: Skal fremstå med et relativt bredt bryst for at kunne danne det rette hængepust. Duen skal vise et fremtrædende hængepust; dette skal være pæreformet, dvs. det skal være smallest foroven og bredest for neden. Hængekro med mere eller mindre udpræget kroskillelinje. Må ikke røre underlaget.
Ryg: Skal være skrå fra nakke ned mod halen.
Vinger: Skal ligge tæt til kroppen og hvile på halen. De må ikke nå helt ud til haleenden.
Hale: Middellang, smal og i paradestilling dannende en skrå linje i forlængelse af ryggen. Halen må ikke røre underlaget.
Ben: Middellange og ubefjerede.
Befjering: Fjerlaget skal være stramt og glat tilliggende.


Farveslag: Hvide, sorte, røde, brune, gule, kakifarvede, blå med sorte bånd, rødfahlede, brunfahlede, gulfahlede, blåtavlede, rødfahltavlede, brunfahltavlede, gulfahltavlede, blå mørktavlede, askefarvede, rødfahlfaded, blåfaded, blåskimlede med sorte bånd.


Farve og tegning: Alle farver regelmæssige og rene. Rygfarven ved de blå er normalt lys. Båndene rene, ikke for brede og gennemgående. Tavltegning så vidt mulig regelmæssig. Skimlede med en tydelig hvid skimmeltegning på samtlige fjer. Slagfjer så vidt mulig mørktfarvede. Rødfahlede med lyst vingeskjold og forholdsvis brede bånd. Fadede hanner kan både udstilles i en homosygot og en heterozygot variant. Hunner ligner de heterozygote hanner.

Grove fejl: For lille og svagt udviklet krop. Rundt hoved. For svagt udviklede vorter ved ældre dyr. For lys øjenfarve. For svagt udviklet hængepust. Hængepustet rører underlaget. Manglende kroskillelinje. Dårlig holdning. Manglende temperament. Hængevinger. Store fejl i farve og tegning.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Hoved (Øjne, næb og næbvorter) – Holdning – Pust – Temperament – Farve og tegning.