Print Friendly, PDF & Email
HANA KROPPERT

Udtale

Gruppe

Pustere og Kropperter

Specialklub

Kropperter

Europastandard nr

314

Ringstørrelse

11

Oprindelse

Tjekoslovakiet. Opstod i 2. halvdel af det 19. århundrede i Hanalavlandet i Mähren som krydsning mellem Mähriske Strassere, Pommerske og Engelske Kropperter.

Helhedsindtryk

En storkroppert med en statelig, opret figur på høje, lige ben med stærk fodbefjering og et pæreformet pust.

Racekendetegn


Hoved: Temmelig stort. Glathovedet med bred pande og pæreformet pust.
Øjne: Orangefarvede til røde. Øjenrandene er lyserøde ved røde og gule; mørke ved sorte og blå.
Næb: Middellangt. Kraftigt. Kødfarvet ved røde og gule; Sort ved sorte og blå. Næbvorterne godt udviklede.
Hals: Lang med godt opblæst pust, som altid bæres med beherskelse. Pæreformet pust.
Bryst: Middelbredt. En smule fremtrædende. Ved pustansats nogen taljedannelse.
Ryg: Passende til brystbredden. Jo stærkere skrånende, jo bedre.
Vinger: Lange, brede og muskuløse. Godt lukkede. Dækker ryggen godt. Lidt fremstående ved vingebuen. Vingerne krydser let.
Hale: Lang og smal. Danner en skrånende linje med ryggen. Må ikke berøre underlaget.
Ben: Lange, lige og tætstillede. Godt udviklede, tætte sokker.
Befjering: Lang og fast tilliggende.


Farveslag: Sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blå uden bånd, blåfahlede, rødfahlede, gulfahlede, blåtavlede blåfahltavlede, rødfahltavlede, gulfahltavlede. Hvidbåndede og hvidsømmede i sorte, røde, gule og lyseblå. Hvidhalede i sorte, røde, gule og blå med sorte bånd.


Farve og tegning: Alle farver så intensive som muligt. Farvet er hovedet med en smæk, der dækker overkroen. Farvet er tillige vinger, ryg, hale (med undtagelse af hvidhalede) og fodbefjeringen. Den øvrige fjerdragt er hvid. Lårbefjeringen løber ud i farvet befjering. Ved hvidskællede er slag, hale og fodbefjering sømmet eller med spejltegning.


Grove fejl: Plump, for lille eller vandret båret krop. Kort hals. Skæv, plump eller kugleformet pust. For bredt eller for smalt  stillede, korte, x-formede eller for svagt befjerede ben. For stor smæk. Stærk farvegennemsat bryst og bug. Hvide slagfjer eller halefjer (sidstnævnte med undtagelse af hvidhalede). Meget urene farver. Urene bånd eller søm. Anløbet næb (gælder hos røde og gule foreløbigt ikke som en grov fejl).  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Størrelse, holdning og stand – Hoved – Tegning og farve – Fodbefjering – Øjen- og næbfarve.