Du er her

Print Friendly, PDF & Email
BRÜNNER KROPPERT

Udtale

Gruppe

Pustere og Kropperter

Specialklub

Kroppertklubben

Europastandard nr

330

Ringstørrelse

07

Oprindelse

Böhmen og Mähren, nærmere betegnet Prag og Brünn.

Helhedsindtryk

Den mindste og mest sarte af kroppertracerne. På grund af dens livlige temperament virker Brünneren meget tiltrækkende. Dens hoppende bevægelser under parringsleg eller drivning er karakteristiske. Brünneren skal være højtstillet og have opret holdning. Forpartiet langt og smalt (i forhold til bagpartiet ca. ⅔:⅓). Ryg og hale beskriver en lige affaldende linje. Pustet er kugleformet.

Racekendetegn


Hoved: Sirligt og noget langstrakt. Panden kun let hvælvet. Set forfra temmelig smalt.
Øjne: Mørke ved hvide og skadetegnede med hvid forhals og hoved (ganzeltegnede). Ved alle andre orangefarvede til gule. Øjenrandene smalle og efter fjerfarven lyse til mørke, men aldrig røde.
Næb: Middellangt og tyndt. Farven ved hvide, isabelfarvede, gule, røde, gulfahlede og skadetegnede lyst til hudfarvet. Ved andre farveslag hornfarvet til sort. Næbvorter ved alle farveslag hvide og glatte.
Hals: Så lang som muligt. Pustet kugleformet og højt båret. Baghalsen viser svagt nakkepust. Kroppen godt indsnævret, så der fremkommer en smal talje.
Bryst og krop: Lang og smal. Mådeholden fremtræden af brystben tillades.
Ryg: Lang og meget smal mellem skuldrene. Beskriver med halen en lige affaldende linje.
Vinger: Smalle og lange. Højt bårne. Vingeknoerne noget udstående fra kroppen. Slagfjerene godt krydsede og så smalle som muligt. Underkanten af vingeskjoldet og låransats helst afstand på 1-2 cm.
Hale: Middellang og godt lukket.
Ben: Lange og tætstillede. Løb og tæer lange, tynde og ubefjerede. lårbefjeringen glat og stramtliggende. Lårene skal træde let frem fra kroppen i en elegant overgang, uden at de såkaldte "frølår" opstår. De skal være placeret nøjagtigt ved siden af hinanden. Spidsen af indersiderne berører næsten hinanden. Neglefarven ved tegnede er uden betydning; ellers svarende til næbfarven.
Befjering: Glat og stramtliggende.


Farveslag:
Ensfarvede: Hvide, sorte, sølvfarvede, røde, gule, blå med sorte bånd, blåfahlede, rødfahlede og gulfahlede.
Hvidbåndede: Sorte, sølvfarvede, røde, gule, blå, blåfahlede,  isabelfarvede.
Tigrede: Sorte, røde, gule, blå med sorte bånd.
Storketegnede: Sorte, røde, gule.
Engelsktegnede: Sorte, røde, gule, blå, blåfahlede, rødfahlede, gulfahlede.
Skadetegnede: Sorte, røde, gule, blå, blåfahlede.
Skimlede: Blå med sorte bånd, rødfahlede, gulfahlede, blåfahlede.


Farve og tegning: Lakfarverne skal være mættede og glinsende. Ryggen altid gennemfarvet. Sølv- og isabelfarvede i sarte farver, dog ikke så lyse, at de hvide bånd ikke er klart synlige. Det væsentligste er regelmæssig farvefordeling over hele kroppen inklusive slag- og halefjer. Blå med sorte eller hvide bånd foretrækkes i lys farvetone. Kro og hals skal være grønglinsende. Bånd, såvel sorte som røde, gule og hvide, skal være smalle og gennemførte. Blå og blåfahlede med hvide bånd har smalle sorte, henholdsvis mørke båndsøm og tilsvarende slag. Sølv- og isabelfarvede har ingen båndsøm. Ved fahlede tilstræbes så lyse krop- og vingeskjoldsfarver som muligt. Kro-, halsfjer og bånd skal dog være noget intensivt farvede. Tigrede skal være så regelmæssigt tegnede som muligt. Mindst 7 ydre slagfjer og halefjer er farvede. Storketegnede har hvid grundfarve og farvet hale, mindst 7 ydre slagfjer, bryst og øverste del af hovedet. Mest mulig korrekt tegning tilstræbes. Ved engelsktegnede skal følgende være hvidt: En halvmåneformet krotegning, der ikke må nå til øjnene; desuden bug, lår, ryg, 7-10 slagfjer og vingerosen. Ved skadetegnede skal hoved, en middelstor smæk, ryg, vinger (med undtagelse af skulderfjerene, der udgør den farvede hjertetegning på ryggen), bug og lår være hvide. Kilen skal så vidt muligt være farvet. Alle tegnede skal i grundfarve svare til de tilsvarende ensfarvede. De skimlede har hvide indlæg i fjerene. De skal have bånd i grundfarven. Grundsætning: Ved tigrede, storketegnede og engelsk tegnede er farven fra den 8. slagfjer uden betydning.

Grove fejl: Overmåde stor, grov krop. Meget bred ryg. Vandret holdning. For bred eller lavtstillet. X-, O- eller skrævende ben. Mangelfuld tåstilling. Befjerede løb og tæer. Ufri, krampagtig styltegang. For kort hals eller overblæser. Skævt pust. Hænge- eller flaskekro. Brede, hængende vinger. Stærk viftehale. For meget fremtrædende brystben. Mørkt næb ved hvide, røde, gule, isabelfarvede og skadetegnede. Røde øjenrande. Lyse øjenrande ved sorte og blå. Store farve- og tegningsfejl.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Holdning – Hals- og forkropslængde – Pust – Benlængde og -stilling – Skulderbredde – Farve og tegning.