Print Friendly, PDF & Email
AMSTERDAMER

Udtale

Gruppe

Pustere og Kropperter

Specialklub

Specialklubben for Pustere

Europastandard nr

331

Ringstørrelse

08

Oprindelse

Holland. Siden begyndelsen af det 20. århundrede væsentlig forfinet.

Helhedsindtryk

Lille, rund, kort, bred, velproportioneret dværgkroppert med et fortroligt væsen. Med et pust der går mere i bredden end i højden og med en fuldkommen afrundet krop såvel set forfra som fra siden. Graciøs i bevægelserne, hvorved hale og ryg er vandret, eller endnu bedre bæres en smule hævet.

Racekendetegn


Hoved: Glat. Middellangt. Ovalt. Godt afrundet med let hvælvet pande.
Øjne: Små. Gule til orange; mørke ved hvide. Smalle øjenrande af fint væv. Alt efter farveslag fra lys kødfarvet til mørkegrå.
Næb: Middellangt. Kødfarvet ved ensfarvede hvide, røde og gule. Hornfarvet ved blå-, rød- og gulbåndede, rødskimlede og engelsk tegnede i røde og gule. Mørkt ved blå, blåtavlede og blåskimlede. Sort ved sorte.
Hals: Lang. Jo længere desto bedre. Elegant. S-formet buet. Meget løs og bevægelig. Hurtige nakkebevægelser ved kurren, hvorved den rigtige holdning indtages. Halsen bliver bøjet så langt tilbage, at en lodret linje rammer bagved fødderne. Hovedet må herved ikke ligge på ryggen. Pustet skal være i harmoni med kroppen. I opblæst tilstand må det overdække vingebuen, så det kugleformede helhedsindtryk fuldkommengøres.
Bryst: Bredt og rundt.
Krop: Lille, rund, kort og bred med god fylde. Vandret båret.
Underlinje: Bryst, bug og kile danner en halvcirkel.
Ryg: Kort, bred og let hul. Bred over skuldrene.
Vinger: Korte og brede med brede fjer. Hviler på halen. Når knapt halespidsen. Intet eller kun et let kryds.
Hale: Kort med brede fjer. Bæres en smule over vandret. Gatpartiet fulddunet.
Ben: Middellange. Ikke for bredtstående. Glatbenede eller let befjerede.
Befjering: Stram og fast tilliggende. Gatpartiet fulddunet.


Farveslag:
Ensfarvede: Hvide, sorte, dunfarvede, blå med sorte bånd, blåtavlede, blåskimlede, andalusiske blå, sølv med bånd, sølvtavlede, sølvskimlede, røde, rødbåndede, rødtavlede, rødskimlede, gule, gulbåndede, gultavlede, gulskimlede. 
Engelsk tegnede: Sorte, røde, gule, blå, engelsk tegnede med rød hale, engelsk tegnede med gul hale.
Engelsk tegnede med bånd: Sorte, røde, gule, blå
Tigrede: Sorte, røde, gule, dunfarvede.


Farve og tegning: De hvide er rent hvide med en silkeagtig glans på halsen. De lakfarvede med mættet farve; så glansrig som muligt. De blå i den almindelige farvetone med sorte bånd. De skimlede har mere eller mindre hvidt indlæg i fjerene (grizlede farvet). De blåskimlede er fra lyse til mørkeblå og har mørke bånd uden rust. De rødskimlede har røde bånd. De båndede med så rene og ikke skyede vingeskjold som muligt og mørke, røde henholdsvis gule bånd. De sølvbåndede med gennemfarvet hale og slagfjer. De røde og gule med lys hale og slag. Alle bånd smalle, gennemgående og adskilte. Engelsk tegnede med så rene farver som muligt. Hvidt er underbryst, bug, lår, et halvmåneformet bånd på kroen (hjertet), mindst 7 slagfjer og nogle fjer ved vingebuen (vingerose). Ved sorte, blå og sølvbåndede er halen farvet. Ved alle andre er halen lys. Den øvrige fjerdragt er farvet. Tigrede har en regelmæssig fordeling af hvide og farvede fjer. Slagfjer og hale er farvet.  

Grove fejl: Smal krop. Stærkt opret båret eller fladt bryst. Skrånende ryg. Skævt pust. Stiv eller kort hals. Spaltbryst. Rund ryg. Vinger der bæres under halen. For lav eller for høj stand. Stylteagtig stand. X-benet eller hjulbenet. For langt bagparti. Grove farve- eller tegningsfejl.


Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og -holdning – Hals og pust –  Farve og tegning  – Øjenfarve.