Du er her

Print Friendly, PDF & Email
GAMMELTYSK MÆFIK

Udtale

Gruppe

Mæfikker

Specialklub

Dansk Mæfik Club

Europastandard nr

704

Ringstørrelse

07

Oprindelse

Den Tyske Vingede Mæfiks oprindelige form. Den første race, der i farve og tegning lignede en sølvmåge, og som blev betegnet mæfik. Efter en del år i glemsel er den anerkendt i Tyskland i 1956.

Helhedsindtryk

Middelstor, sammentrængt og yndefuldt udseende due med udpræget mæfikkarakter. Det næsten middellange næb og afrundede hoved og et godt udviklet kryds er typiske racekendetegn.

Racekendetegn


Hoved: Så rundt og bredt som muligt med en godt hvælvet pande og en fyldig rundkappe med mellemstore, godt lukkede rosetter.
Øjne: Store, mørke og livfulde med lyse øjenrande.
Næb: Næsten middellangt. Lyst hudfarvet. Danner med panden en stump vinkel. Næbvorterne svagt udviklede.
Hals: Kort og kraftig. Bæres tilbagetrukket. Strube med svag wamme. Godt udviklet kryds.
Bryst: Bredt, fremtrædende og godt afrundet.
Ryg: Bred over skuldrene, smallere og skrånende bagud.
Vinger: Kraftige og tætliggende til kroppen. Dækker ryggen og hviler på halen.
Hale: Tæt lukket og så kort som muligt.
Ben: Korte. Underben næppe synlige. Løb og tæer ubefjerede.
Befjering: Godt udviklet og fastliggende.


Farveslag:
Skjoldtegnede: Blå med sorte bånd, blå med hvide bånd, lyseblå med hvide bånd, blåtavlede, sorte, røde, gule, rødfahltavlede, gulfahltavlede, rødlaceret, rødfahlede, gulfahlede, brunfahlede, blåfahlede med bånd, blåfahlede uden bånd, askefahlede.
Ensfarvede: Hvide:
Halede: Sorte, røde, gule og blå.


Farve og tegning: Sorte, røde og gule så mættede som muligt. Blå og blåfahlede med rene og klare vingeskjold. Lyseblå med hvide bånd uden båndsøm (en svag grå søm på det hvide bånd tillades dog) og med lyse (gerne hvide) slagfjer. Båndene smalle og gennemløbende. Tavlede med tydeligt markeret skjoldtegning. Lacerede med regelmæssigt tegnede fjer, samt en lys og ren skjoldfarve. Hos skjoldtegnede er grundfarven hvid, og kun vingeskjold og fingerfjer er farvede. 7-11 hvide slagfjer. Gennemfarvede finger- og armsvingfjer tilstræbes. Enkelte farvede fjer bag lårene tolereres. Halede med farvet haledække og kile. Lidt hvidt i kilen tillades.

Grove fejl: For lang figur. Smalt bryst. Flad eller smal pande. Langt eller kantet hoved. Manglende næbvinkel. For høj stilling. Fjerfattig, skæv eller lavtsiddende kappe. Manglende, for lavtsiddende, eller for store åbne rosetter. For langt, for kort eller for tyndt næb. For grove næbvorter. Røde eller grove øjenrande. For løse eller for åbne nakkefjer. Manglende kryds. Hængevinger. Mangelfuld farve og bånd. Udflydende lacering. Meget uregelmæssig tavltegning. Hvide fjer i vinger eller farvede fjer i det hvide. Mindre end 7 og flere end 11 hvide slagfjer. Mere end 2 hvide slagfjer i forskel. Meget siv i armsvingfjer. Mere end 4 hvide fingerfjer. Hvide eller manglende halefjer hos halede. Helt hvid kile. Farvede fjer på hoved eller krop.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsbygning – Hoved- og næbform – Kappe – Kryds – Tegning og farve.