Du er her

Print Friendly, PDF & Email
GAMMELORIENTALSK MÆFIK

Udtale

Gruppe

Mæfikker

Specialklub

Dansk Mæfik Club

Europastandard nr

726

Ringstørrelse

08

Oprindelse

Opdrættet i Lilleasien. Oprindeligt fra Tyrkiet over Balkan og ved årtusindeskiftet kommet til Tyskland. Blev første gang udstillet på VDT skuet i Nürnberg 2006.

Helhedsindtryk

Kort, knapt middelstor Mæfik. Livskraftig. Støvlet med et noget opret holdning og knapt middellangt næb.

Racekendetegn


Hoved: Aflangt. Bag næbvorterne godt udfyldt og danner i profil en regelmæssig buelinje med let næb-pande vinkel. Godt udfyldt mellem næbansats og øjne. Med spidskappe som skal være mindst på højde med hovedlinjen.
Øjne: Store og livskraftige. Ved hvidt hoved mørke øjne, ved farvet hoved orangefarvet iris. Ved brunfarvede noget lysere. Øjenrand glat, godt tildækket. Ved satinetter blege, ved blondinetter lys (bleg) til mørk, afhængig af hovedfarven.
Næb: Middellangt, ved basis kraftigt og godt lukket. Danner med panden næsten uafbrudt linie. Kødfarvet. Næbvorterne sart hvidpudrede. Ved satinetter kødfarvet. Blondinetter mørke eller lys hornfarvet.
Hals: Fyldig i fin forlængelse af kroppen. Kort og kraftig. I positur let tilbagetrukket. Wamme og kryds skal være godt udviklet.
Bryst: Bredt, velafrundet og fyldigt. Bæres en smule løftet.
Ryg: Bred over skuldrene; bagtil smallere og faldende mod halen.
Vinger: Kraftige og lukkede. Skal dække ryggen og bæres på halen, men ikke krydsende.
Hale: Kort og godt lukket.
Løb: Knap middellange og befjerede.
Befjering: Godt udviklet, glat og tætliggende.


Farveslag:
Blondinetter: Med laceret hale, rødlaceret og gullaceret.

Satinetter med spejlhale: Røde med hvide bånd, gule med hvide bånd, blå med hvide bånd, blåfahlede med hvide bånd, brunfahlede med hvide bånd, kakifahlede med hvide bånd, rødfahlede med hvide bånd, gulfahlede med hvide bånd, rødskæltegnede, gulskæltegnede, blåskæltegnede, blåfahlskæltegnede, brunfahlskæltegnede, kakifahlskæltegnede, rødfahlskæltegnede, gulfahlskæltegnede.
Satinetter med laceret hale: Sortlacerede, dunlacerede, rødlacerede, gullacerede, brunlacerede, kakilacerede, lavendellacerede, cremelacerede.


Farve og tegning: Lacerede blondinetter: Laceret med så lys grundfarve som muligt og intensiv lacering. Laceringen skal ses på hele kroppen og har også laceret hale og slagfjer. Hver kropsfjer skal udvise en tydelig søm (lacering). En hel lys søm er tilladt. Satinetter: Hele kroppen er hvis med undtagelse af vinger og hale. (Anatolier-tegning). Slagfjer fra 5 – 12 hvide. Lidt farve på lår og løbsbefjering er tilladt. Men tåbefjeringen forlanges hvidt. Ved de kortspejlede farveslag ønskes om muligt en spejltegning i hale (halebånd) og hvide slagfjerVed de hvidbåndede skal de hvide bånd være mest mulig regelmæssig tegnet, og skal ligesom ved farverne rød og gul være afgrænses af en smal farvet søm. De skæltegnede skal fremstå med en skarp og klar skæltegning med tydelig pilespidsform med en smal farvet søm. De røde- og gulskæltegnede har ingen sømtegning. Ved de lacerede farveslag skal fjerene grundlæggende være mest muligt lyse over til det hvide. På den farvede del skal fjerspidserne være omkranset af en smal, skarp og farvet lacering (søm). De lavendellacerede har en svagt aftegnet rød søm, og de cremelacerede har en svag gul søm.  

Grove fejl: Alt for stor, lang og smal krop. Hængevinge; faldende hovedlinje og ufuldstændig og dårligt udviklet spidskappe. Manglende kryds. Manglende wamme; kort og meget nedadbøjet næb. For meget rust i bånd eller skæltegning. Uskarp lacering. Store farve- og tegningsfejl.


Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Figur  – Hoved og næb – Farve og tegning – Kryds – Fodbefjering