Du er her

Print Friendly, PDF & Email
GAMMELHOLLANDSK MÆFIK

Udtale

Gruppe

Mæfikker

Specialklub

Dansk Mæfik Club

Europastandard nr

703

Ringstørrelse

08

Oprindelse

Holland, og en af de ældste mæfikracer i Europa.

Helhedsindtryk

Middelstor, afrundet kompakt, men dog yndefuld virkende. Vandret båret krop, der bliver smallere bagtil. Middelhøj stilling. Langt og fyldigt kryds. Fuldendt spidskappe. Livlig, men dog tillidsfuld.

Racekendetegn


Hoved: Langstrakt, ikke for smalt, med den største bredde lige foran øjet; her er også det højeste punkt. Issens profil er vandret, men hæver sig let ved spidskappen. Pande og næb danner, set fra siden, en fin lige linie, som med en fin runding går over i issen. Set fra oven danner pande og næb en trekant. Spidskappen er så højt ansat som muligt, støttet fra siden af korte fjer, som danner en kam i nakken.
Øjne: Store, runde og fyldige, med blødt, men dog livligt udseende. Mørke. Øjenrandene er smalle, lyst kødfarvede og omslutter hele øjet.
Næb: Knapt mellemlangt. Kraftigt og stumpt. Godt lukket og dannende en lige linie med panden. Forlængelsen af næblinien skal gå igennem øjet. Lyst kødfarvet. Næbvorterne små og sarte.
Hals: Middellang, kraftig og struben godt udskåret.
Bryst: Bredt og godt afrundet.
Ryg: Kort, men bred over skuldrene, løbende smal bagud. Let hul og skrånende.
Vinger: Kraftige og godt lukkede. Dækkende ryggen samt hvilende på halen.
Hale: Kort til middellang, lukket og vandret båret.
Ben: Korte og glatte.
Befjering: Rigelig, men dog fastliggende. Glansfuld med godt udviklet kryds, som begynder ca. 1 cm under struben og når ned til brystet.


Farveslag: Sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blåfahlede med mørke bånd, rødfahlede, gulfahlede, blåtavlede, blåfahltavlede, rødfahltavlede, gulfahltavlede og hvide.


Farve og tegning: Sorte, røde og gule med en intensiv og glansrig farve. Blå og blåfahlede rene og klare. Fahlede med intensive røde hhv. mørke og gule bånd, grundfarven på vingeskjoldet er lyscream hhv. rødlige sølvfarvede. Tavlede med regelmæssig tavltegning. Hvid grundfarve; kun vingeskjoldet er farvet, og helst med farvede fingerfjer. 7 til 12 hvide slagfjer.

Grove fejl: For lang figur. Tynd, lang hals. For lange, for korte eller befjerede løb. Bredt, kantet eller plumpt hoved. Indkneb. Blålige eller rødlige øjenrande. For kort, for langt eller anløbet næb. Mangelfuld næbindbygning. Andet end højt ansat spidskappe. For svagt kryds. Mindre end 7 eller flere end 12 hvide slagfjer. Stærkt farvede lår. Farvede fjer i det hvide, eller manglende farve i vingeskjold og bånd. Tredje bånd.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Figur - Hoved og kappeform - Tegning - Farve.