Du er her

Print Friendly, PDF & Email
BARBARISI MÆFIK

Udtale

Gruppe

Mæfikker

Specialklub

Dansk Mæfik Club

Europastandard nr

725

Ringstørrelse

08

Oprindelse

Libanon, Syrien, Sydøsttyrkiet

Helhedsindtryk

Middelstor, kompakt krop med let skrånende holdning. Hovedet tegnet med tre- eller firplettegning.

Racekendetegn


Hoved: Glathovedet. Langstrakt, afrundet med bred godt udfyldt pande.
Øjne: Mørke. Øjenrandene lys kødfarvet.
Næb: Knapt mellemlangt, kraftigt og danner med panden en let brudt buelinie. Overnæbbets farve er lyst kødfarvet. Let farvet undernæb. Svagt udviklede vorter.
Hals: Kort til mellemlang, fyldig med jævn overgang fra skulderpartiet, harmonisk tilpasset kroppen. Fyldigt udviklet wamme og kryds.
Bryst: Bredt og godt afrundet
Ryg: Bred ved skulderpartiet; bliver jævnt smallere med halepartiet. Skrånende.
Vinger: Godt tilliggende. Godt lukket over ryggen. Bæres på halen.
Hale: Smal. Følger ryglinien.
Ben: Korte til mellemlange. Ubefjerede.
Befjering: Kort og lukket. Godt tilligende med brede fjer.


Farveslag: Sorte, blå med sorte bånd, røde og gule


Farve og tegning: Grundfarven er hvid. Vingeskjold og hovedtegning intensivt farvet. Fingerfjerene ønskes så vidt muligt farvede. 7 til 12 hvide slagfjer. Let farve i bug bag benene tillades.  Der findes følgende to varianter af hovedtegningen.
Firplettegning:Består af pandeplet (snip), isseplet (krone) og to kindpletter som omslutter den nederst halvdel af øjnene. Alle pletter skal være tydeligt adskilt af hvide "broer". Enkelte farvede fjer foran øjnene tolereres. Kindpletterne må ikke have kontakt til hinanden.. Pletternes form og størrelse ønskes ensartet og harmonisk.
Treplettegning:Som firplettegningen, dog uden snip. Kronen bør ikke komme for langt frem mod panden. Helt korrekt hovedtegning er en sjældenhed.

Grove fejl: Lang og plump krop. Fodbefjering. For høj eller for lav stilling. For stejl pande. Kappe. Lang hals. Manglende kryds. For langt eller for kort næb. Røde eller gullige øjne. Mat farve. Mindre end 7 og mere end 12 hvide slagfjer. Mere end 2 hvide slagfjer i forskel. Manglende eller meget uregelmæssig kindtegning. Øvrige større tegningsfejl.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Figur og størrelse - Farve og tegning - Kryds - Næb og øjne.