Du er her

Print Friendly, PDF & Email
TYSK MODENESER

Udtale

Gruppe

Hønseduer

Specialklub

Hønsedueklubben

Europastandard nr

206

Ringstørrelse

07

Oprindelse

Det nordlige Italien. Indført til Danmark over Tyskland, hvortil den indførtes i slutningen af det 18. århundrede.

Helhedsindtryk

Den mindste af alle hønsedueracerne, med afrundet kropsform. Halen bæres let løftet; dog ikke så højt, som ved de andre hønsedueracer. Vandret kropsholdning. Hals med hoved, krop og ben udgør hver en tredjedel af hele højden. Kropslængden udgør to tredjedele af hele højden.

Racekendetegn


Hoved: Rundt og regelmæssigt hvælvet. Glathovedet med markeret pande. Skal proportionelt passe til kroppen.
Øjne: Orangerøde. Ved hvide enten orangerøde eller mørke. Øjenrandene smalle; mørke ved mørke, lyse ved lyse farveslag og røde ved hvide med mørke øjne.
Næb: Middellangt og forholdsvis kraftigt. Sort ved mørke og lyst ved lyse farveslag; mørkt hornfarvet ved rødfahlede og blåfahlede varieteter. Ved magnani er næbfarven uden betydning. Næbvorterne skal være korte og flade.
Hals: Fra kroppen mod hovedet bliver den regelmæssigt tyndere. Struben harmonisk indskåret.
Bryst: Udfyldt, bredt og godt afrundet.
Underlinje: Udfyldt og godt afrundet med dunrigt bagparti. Bryst og bugparti skal danne en ubrudt linie.
Ryg: Kort, ikke skrånende og bred over skuldrene.
Vinger: Korte og dækker ryggen godt uden at krydse. Bæres på halen uden at nå til halespidsen.
Hale: Bæres let løftet. Så kort som muligt uden at være bred. Godt lukket.
Ben: Ubefjerede. Lår godt synlige. Neglefarve er uden betydning.
Befjering: Bagpartiet inden halen er meget dunrigt, øvrige fjer stramme og glatliggende.  

Farveslag:
Gazzi og Schietti: Sorte, sorte med hvide bånd, blå uden bånd, blå med sorte bånd, blå med bronze bånd, blå med hvide bånd, blåtavlede, blå mørktavlede, blå bronzetavlede, blåfahlede uden bånd, blåfahlede med mørke bånd, blåfahlede med sulfurfarvede bånd, blåfahltavlede, blåfahlmørktavlede, mørke bronzeskjoldede, mørke bronzeskjoldsømmede, okker sulfurskjoldede, okker sulfurskjoldsømmede, andalusierfarvede, røde, røde med hvide bånd, røde lysskjoldsømmede, gule, gule med hvide bånd, gule lysskjoldsømmede, brunfahlede uden bånd, brunfahlede med bronze bånd, brunfahlede bronzetavlede, dominant røde, rødfahlede, rødfahltavlede, rødfahlmørktavlede, dominant gule, gulfahlede, gulfahltavlede, gulfahlmørktavlede.
Kun Schietti: Hvide, sorte lysskjoldsømmede, blå lysskjoldsømmede, mørke lysskjoldsømmede, sorttigrede, sortscheckede, blåtigrede, blåscheckede, blåskimlede med mørke bånd, blåskimlede med bronze bånd, rødfahlskimlede.
Magnani: Mangefarvede, stænkede.


Farve og tegning:
TEGNING: Gazzi: Hvid grundfarve. Hoved med lille smæk, vinger, slagfjer, hale, haledække og kile er farvet. Hovedtegningen løber fra bageste nakkekant og ca. en fingers bredde i bueform under øjnene til forsiden af halsen. Den korte smæk under næbbet skal være godt afrundet og ikke dybere, end at den når til næbspidsen, når denne trykkes mod struben. Farvet overryg (bro) og lidt farvede fjer på indersiden af lårene tillades.
Schietti: Ensfarvede og med tegnet vingeskjold. 
Magnani: Ved mangefarvede skal mindst tre farver være tydeligt tilstede. Des klare og mere regelmæssig farvefordelingen er, des mere værdifuld er duen. Slag- og halefjer skal være tegnede. Hannerne er stærkere tegnede end hunnerne. Tegningen bliver mørkere med alderen.
Mangefarvede: Grundfarven er lys eller mørk mandelgul, til dels med anløbet blågrå farve. I alle forekomne farver skal der overalt være stænk på fjerdragten.
Stænkede: Sølvgrå grundfarve med sorte stænk (sølvstænkede).
GRUNDFARVE: Alle farver rene og regelmæssige. Sorte, røde og gule har intensive farver. Blå skal have en ren dueblå farve. Mørke har sortblå kropsfarve og blå hale med sorte halebånd. Slagfjerene er inderst bronzefarvede og løber ud i sort. Ved sulfurskjoldede er den mørke grundfarve noget lysere, og slagfjerene er inderst gullige og løber ud i en mørkere farve ved fjerspidsen. Andalusierfarvede har sortblå hoved og halsfarve. Bryst-, bugfjer og haleparti er kun lidt lysere. Vingeskjoldet skal være mørkeblåt og så vidt muligt med sort søm. Slagfjerene skal blive gradvist mørkere ud mod fjerspidserne. Rust kun tilladt i ringe og diskret grad. Fahlede har regelmæssige hals- og brystfarver i de tilsvarende grundfarver, dvs. brun-lysebrun, rød-teglrød og gul-lysegul. De blå- og brunfahlede har gennemfarvede hale- og slagfjersfarver og halebånd. Ved de dominant røde og dominant gule er farven på hoved, hals (schietti) og bryst (schietti) samt vingedække henholdsvis rød og gul. Bugfarven (schietti) er mere eller mindre afbleget. Slagfjer og hale er lyse med eller uden farvepigment. Rød- og gulfahlede skal have lys slagfjers- og halefarve. Ved fahlede i Gazzi skal hovedfarven være som båndfarven. Ved fahlede i Schietti tilstræbes, at hovedfarven skal være som båndfarven. Tigrede skal være så regelmæssigt tegnede som muligt med farvede slag- og halefjer. Scheckede skal have en regelmæssigt fordeling af farvede fjer, hvor hale- og slagfjer i begge sider så vidt muligt skal fremtræde regelmæssigt schecket. Skimlede skal i mere eller mindre omfang have hvid indlejring i hver fjer (grislet). Blåskimlet med mørke bånd og rødfahlskimlede med røde bånd.
VINGETEGNINGSFARVER: Alle bånd gennemgående, regelmæssigt brede, godt buede uden at være sammenløbende og rene i farven. Bronzebåndede har kastaniebrune bånd. Blå hvidbåndede og blå bronzebåndede har sort båndsøm, blå sulfurbåndede har mørk båndsøm. Tavltegningen skal være regelmæssig og tavlene skal fremstå så skarpe som muligt; ikke for tæt i tavltegningen og heller ikke for åben. Farven skal være ren. Fjerspidserne skal vise en trekant i den pågældende grundfarve. Også ved de mørktavlede skal vingeskjoldet være så ensartet mørktavlet som muligt, med eller uden sømtegning. Ved bronzetavlede er tegningen indrammet i sort. De bronzeskjoldede har en brun skjoldfarve, hvor de usømmede har en lysere brunlig farve (rådyrbrun) og de sømmede en kastaniebrun farve. De sulfurskjoldede har en lysegul skjoldfarve. De lysskjoldsømmede har hvid skjoldfarve, og som ved de bronze- og sulfurskjoldsømmede har hver fjer en smal gennemgående søm i den pågældende varietets grundfarve. Ved de blå er sømkanten sort. Fahlede skal have en lys, ren og klar skjoldfarve og båndene i varietetens grundfarve, bortset fra blåfahlede med sulfur bånd, som skal være lysegul. Ved alle sømmede varieteter samt bronze- og sulfurskjoldede er finketegning tilladt.  

Grove fejl: Plump eller for lang krop. Spaltet bryst. Skrå kropsholdning. For flad halestilling. Bred hale. Åben hale. For tyk, tynd eller for kort hals. For korte ben. X-ben. Brudt underlinie. Fladt hoved. Spidst hoved. Tyrenakke. For langt eller tyndt næb. Grove eller røde øjenrande. Meget hårrige eller løse fjer. Hængevinger. For mat krops- eller skjoldfarve. Stærk piletegning ved sømmede. Synligt siv eller rust ved lukket vinge. Uren båndfarve.
Gazzi: Uregelmæssig eller for dyb hals- og nakketegning. Gennemfarvet ryg. Farvede fjer i den hvide kropsfarve. Hvide fjer i de farvede fjerpartier. Hvidt i kilen.
Schietti: Stærkt afvigende farve eller tegning. Hvide slag- eller halefjer ved tigrede. Meget uregelmæssig tegning ved tigrede og scheckede. Nakkeskimmel ved lysskjoldsømmede.
Magnani: Kun en farve i slag- og halefjer. Manglende stænk. Mindre end tre tegningsfarver. Kun en halsfarvede ved mangefarvede.


Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform, kropsstørrelse og kropsholdning – Stand og halsform – Hoved, øjenfarve og øjenrande – Farve og tegning.