Du er her

Print Friendly, PDF & Email
TRIGANINO MODENESER

Gruppe

Hønseduer

Specialklub

Hønsedueklubben

Europastandard nr

207

Ringstørrelse

07

Oprindelse

Meget gammel race fra den italienske by, Modena. Dens oprindelsen dateres tilbage til det femtende århundrede. Indtil ca. 1900 blev den brugt som brevdue på små og mellemstore afstande, men mest som flyvedue med en speciel flyvestil. Den nuværende hønsedue er efter al sandsynlighed opstået gennem krydsninger mellem indfødte duer og duer fra Østen. Dette forklarer Triganino´s karakteristiske form, som også kaldes "Barchette". Navnet "Triganino" kommer af det græske ord Trigon.

Helhedsindtryk

Triganino er en palet af farver, med en elegant form og et livligt temperament; den er ret lille, kort, rund og slank på høje ben, nogenlunde lodrette i balance med hoved og hale. Den bevæger sig hurtigt og smidigt. Den samlede længde, fra bryst til halen, er ca 23cm i Gazzi, Schietti kan være lidt kortere. Dens højde er altid mindre end længden.

Racekendetegn

Hoved: Ret højt, afrundet og glat, med moderat fremtrædende pande og fuld nakke.

Øje: Lys, med iris af en lysorange rød farve, mere eller mindre levende, i forhold til øjerandens farve; rand relativt markeret og kødfarvet.

Næb: Middellangt. Spidsen af overnæbbet svinger lidt nedad. Det kan væres rosenrødt, hvidt, horngråt, eller sort, afhængigt af fjerdragtens farve. Næbvorter er svagt udviklede.

Hals: Fyldigt, lodret; bagprofilen er stærkt buet i den øverste tredjedel, indaf buet i midten med jævn overgang til ryggen; den smelter i forgrunden sammen med brystet.

Bryst: Bredt, fuldt, vel afrundet; set i profil som en velafrundet linje uden afbrydelse med underlivet.

Ryg: Vandret, bred, kort og smallere mod halen.

Krop: Relativ kort; den skal måle omtrent 21 cm fra fra skulderens kurve til halespidsen; De to åbne vinger maler ca 60 cm fra vingespids til vingespids.

Vingeskjoldene er brede; Vingerne ligger tæt på kroppen og dækker ryggen; Spidsen af svingfjerene er båret over halen, men når aldrig kanten af halen selv.

Hale: Kort, undertiden lidt bred; men kompakt, bøjet let opad, forsætter den nederste profil, der fra maven til halen løber mere og mere opad. Dens længde er ca 9 cm.

Ben: Forholdsvis lange, lidt bøjede i hælledet; derfra og til fodsålen måler benene ca 3 cm i længden. Lårene er tydelige synlige, løbende helt nøgne med en lys farve; forreste tå måler ca 3 cm, bagerste ca 1,5 cm.

Neglene har sammen farve som næbbet. Kun ved Magnani kan negle være af en anden farve.

Fjerdragt: Rig, blød og glat tilliggende; Den er lidt løs ved anus, hvad der gør at hele kroppen viser en afrundet, fuld profil.

 

Farve og tegning: Racen er opdelt i to store hovedgrupper: Schietti og Gazzi.

Schietti, betyder ublandet, ren, i forhold til fjerdragtens farve. Schietti har en helt farvet krop; De er generelt mindre en Gazzi.

Gazzi har en hvid krop med pigmenteret hoved, vinger, hale og understel. Afsnittet af afgrænsning af den farvede del på nakken skal nå højden af øjets nedre kontur. Gazzi er generelt lidt større end Schietti.

 

Modena Triganino, er bestemt den race, der indeholder flest farver, da den oprindelige Modena er krydset med mange andre racer af farveduer, både europæiske og orientalske. Alle favesammensætninger er til stede i både Schietti og Gazzi.

Rød, ensfarvet, ligner hestens farve.

Gul, ensfarvet, svarende til æggeblommens farve.

Sort, ensfarvet, glansfuld.

Sort med bånd: hvid, rød eller gul.

Farverig sort. I alle de forskellige farver indlagt i den sorte.

Sort rotte: Det er en sort med røde pletter på ryg og sekundær på vingerne. Den skal have det sorte bånd.

Sodet-mat sort, ensfarvet.

Sodet-mat sort med bånd: intens sort, hvid, rød, gul.

Sodet-mat sort: med alle farver, i sammen farve som mat sort med bånd.

A) Sort med røde skulder: Den røde farve strækker sig til hele eller det meste af vingeskærmen og gemmer baggrundsfarven.

B) Sort Trigano med rød : Farven på vingeskærmen er med røde trekantede pletter, hyppigere på dækkene.

C) Sort Rospato: Ligner den forrige men med tydelige sorte bånd på baggrundfarven.

D) Sort Quadrinato med røde pletter, større en Trigano med rød.

E) Sort Floccato med små røde pletter på skjoldet, ikke trekanteder.

F) Sort Punctata bærer simple røde prikkede eller ridser på skjoldet.

Blå med Bånd: Sort, hvid, rød, gul.

Blå med alle andre farver.

Terracotta, lys hale med lys blykant.

Rød Sciarone, murstenrød med grå hale skygget rødt, med sort eller hvid kant.

Vindruefarvet har kastanjebrun eller mahognifarvet skulder på den mørkere baggrundsfarve.

Frizzati: viser svage markeringer i forskellige farver, især på vinger og hale: Frizzati ses både på Vergati og på de mangefarvede.

Magani: der viser de forskellige metaller. Fjerdragten har en lys baggrundsfarve, med eller uden bånd. Alle fjerribberne i de farvede dele skal være farvede og kan være i alle farverne i Triganino-serien.

I virkeligheden opdrættes kun et par dusin Magnani med en vis regelmæssighed. For påvirkningen af den bestemte kromatisk arvelige faktor (almond), kan pletter i farven på fjerene præsenteres opdelt i forskellige grader af intensitet og fortynding med progression i alder, som udvikler sig mere intens hos hanner end hos hunner, på uregelmæssige områder med hensyn til størrelse, form og intensitet. De anses for værdifulde og er af varierende form og størrelse, med en mere intens farve forskellig fra den fremherskende.

Zarzanelli: (randtegnet eller sømmet) pigmentet, som kan være af enhver farve, manifesterer sig kun på kanten af fjeren.

 

Gazzi skal have skarpe konturer uden urenheder.

Schietti skal have enartet farvetone på hele kroppen. Alle farver skal være lyse; duer med bånd skal have godt afgrænsede og forholdvis store bånd; de mangefarvede skal have en pletdesign så regelmæssigt og godt fordelt som muligt. I Magnani de betragtes pletter eller "lapper" af varierende form og størrelse, mere intens farve, eller rettere forskellige fra baggrunden som værdifulde. Pletten er placeret på kun et vingeskjold eller på begge, hvis de er af forskellig farve.

Grove fejl: 

1) Krop af massiv udseende, for stor, for lang og stram; vigende bryst; smalt vingeskjold; dårlig balance i ryg og hale, hale for smal eller bred, ben for korte; for lav stilling.

2) Farvefejl: utilstrækkelig bryst og ryg; tør og fattig fjerdragt.

3) Tegningsfejl: I en Triganino må den pigmenterede overfalde ikke indeholde hvide fjer og omvendt, de hvide områder må ikke indeholde farvede fjer. 

 

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Farve - Tegning - Krop - Stilling og kropsholdning - Hoved og næp - Øjne - Vinger - Hale - Ben.