Du er her

Print Friendly, PDF & Email
HÜHNERSCHECKEN

Udtale

Gruppe

Hønseduer

Specialklub

Hønsedueklubben

Europastandard nr

202

Ringstørrelse

10

Oprindelse

Østrig. Formentlig opstået ved krydsning af Florentinere, Nürnberg Bagadetter og Tyrkerduer.

Helhedsindtryk

Kraftig, stolt og hønseagtig fremtoning, med en for racen påfaldende og egen tegning.

Racekendetegn


Hoved: Langt og regelmæssigt hvælvet. Hoved og næb bør danne en smuk hvælvet og langstrakt buelinie, som heller ikke må brydes ved vorterne. Nedadrettet.
Øjne: Dybtliggende og temmelig store. Orangefarvede til røde. Øjenrandene er kraftigt udviklede, dannet af flere karminrøde ringe, der ligger tæt ind til hovedet. Ved bruntfarvede er lysere rande tilladt.
Næb: Middellangt og kraftigt. Hudfarvet (ved unge dyr er let anløbet undernæb tilladt). Vorterne er stærkt udviklede; mere brede og lange end høje; ved ældre dyr noget rynkede.
Hals: Lang, slank og opret båret. Struben godt indskåret.
Bryst: Bredt og fyldigt. Bugen temmelig kraftig med glat tilliggende fjerlag. Lidt brudt underlinie tilladt.
Ryg: Bred og så kort som muligt med stigning bagud. Skuldrene brede.
Vinger: Kraftige og godt udviklede. Skal så vidt muligt dække ryggen. Vingeknoerne noget fremtrædende.
Hale: Så kort som muligt, godt lukket og højt båret.
Ben: Uden fjer, lange, kraftige og strakte. Underbenene lange. Stramt tætliggende fjer. Tæerne lange og godt adskilte. Neglene lyse.
Befjering: Temmelig hård og godt tætliggende.


Farveslag: Sorte, røde, gule, brune, blå med sorte bånd, lyseblå med hvide bånd, blåtavlede, blå mørktavlede, rødfahlede, gulfahlede, brunfahlede, brunfahltavlede, brunfahlmørktavlede.


Farve og tegning: Alle farver er mættede og rene. De blå og fahlede med så rene vingeskjold som muligt. Båndene så rene og gennemgående som muligt. Hovedets sider, smæk til brystbenet, vingeskjold, hale med overside og kile er farvet. Farvede inderlårsfjer er tilladt. Alle andre fjer er hvide. Fra næbroden strækker der sig en 3-5 mm bred hvid stribe (båndstribe) til baghalsens hvide område. Mellem smæk og vingekno skal der være en ca. 1 cm bred hvid stribe. 6-11 slagfjer er hvide.

Grove fejl: For lille og for smal krop. For dyb stand. Fladhed i hovedet. Afsættende pande. Tyndt næb. Lys eller smal øjenrand. Lang eller bagudskrånende ryg. Lavt båret hale. Siv i hale. Matte farver. Store tegningsfejl.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsstørrelse og -holdning – Hoved og næb – Stilling – Tegning – Farve