Print Friendly, PDF & Email
SPANIER

Udtale

Gruppe

Formduer

Specialklub

Alle andre racer

Europastandard nr

046

Ringstørrelse

09

Oprindelse

Fremavlet i Thüringen, især Saale/Elsterkreds, af Nürnberg Bagadetter, markfarveduer, brevduer og duer af tyrkisk oprindelse. Indført til Danmark 1955.

Helhedsindtryk

Kraftig og elegant, middelhøjtstillet due med langstrakt hoved og fremtrædende øjne. Næsten vandret holdning.

Racekendetegn


Hoved: Glat og langstrakt. Hoved og næb danner en ubrudt svag buelinie med godt afrundet baghoved.
Øjne: Orangefarvede; hos hvide og skadetegnede dog mørke. Øjenrandene brede, fintvævede og livligt røde.
Næb: Langt. Kraftigt ansat. Let buet og godt lukket. Lyst; ved mørke farveslag er anløbet næbspids på overnæbbet tilladt. Vorterne langstrakte og flade. Hjerteformede og delte på midten. Hos ældre duer er de noget ru.
Hals: Middellang og kraftig ved skuldrene og bliver gradvist slankere mod hovedet. Struben skarpt indskåret og godt afrundet.
Bryst: Svagt fremskudt og temmelig bredt.
Ryg: Bred over skuldrene og svagt skrånende.
Vinger: Tætliggende. Dækker ryggen godt og når ikke helt ud til halespidsen.
Hale: Smal og vandret båret.
Ben: Middellange og temmelig kraftige. Ikke for tætstillede. Ubefjerede løb. Tæer godt spredte.
Befjering: Stramtliggende.


Farveslag:
Ensfarvede: Hvide, sorte, blå med sorte bånd, røde og gule. 
Med vingerose: Røde og gule.
Hvidvingede: Røde og gule.
Gemaserte: Sorte, røde og gule.
Hvidbåndede: Sorte, sorte med hvid halvmåne, blå, røde og gule. 
Skadetegnede med hvidt hoved: Sorte, blå, røde og gule.


Farve og tegning: Alle farver rene og intensive. Lakfarverne om muligt lakrige. Blå med mørk farve (smoky faktor), gennemgående og godt adskilte sorte bånd. Dyr
med vingerose er ensfarvede undtagen enkelte hvide fjer i nærheden af vingeknoerne; en smule hvidt på ryggen er tilladt.
Hvidvingede: Hvidt er vingeskjoldet og om muligt mange armslagfjer; en smule hvidt på ryggen er tilladt. Alle andre fjer er farvede.
Gemaserte: Hoved og hals er farvet. Kropsfjer med haledække, kile og vingeskjold er gemasert. Slagfjer og hale er lyse med sømtegning.
Hvidbåndede: Smalle, og om muligt gennemgående og parallelt forløbne bånd, hvid spejlhale og tillige gemaserte slag.
Skadetegnede med hvidt hoved: Hvidt er hoved, forhals (smæk) til vingeknos højde, vinger med undtagelse af skulderfjer (hjerte), bug og lår. Farvet er baghals, bryst, skulderbefjering (hjerte) og hale med dække og om muligt også ryggen; hvide fjer i kilen er tilladt.

Grove fejl: For svag figur. For oprejst holdning. For dyb eller høj stand. Vortetryk. Kneb. Fladt hoved. Kantet baghoved. For lang, tynd hals. Bagadetknude. Wamme. Blege øjenrande. Anløbet undernæb undtagen ved blå ensfarvede. Meget løs befjering. Meget urene farver. Mangelfuld tegning.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og -holdning – Hoved – Øjne og rande – Stilling – Hals – Farve og tegning.