Du er her

Print Friendly, PDF & Email
MÄHRISK STRASSER

Udtale

Gruppe

Formduer

Specialklub

Strasserklubben

Europastandard nr

022

Ringstørrelse

08

Oprindelse

Tjekkoslovakiet. Opdrættet i Mähren af Florentinere, kropperter og Markduer.

Helhedsindtryk

Kraftig due med et bredt og godt fyldigt bryst. Bredde-/længdeforholdet er ca. 2:1. Næsten vandret holdning og middelhøj stilling.

Racekendetegn


Hoved: Proportionelt passende til kroppen. Glat. Godt afrundet. Bredt. Markeret pande.
Øjne: Funklende orangerøde til røde. Øjenrandene fine og smalle; røde ved de røde og gule, mørke til sorte ved de øvrige farveslag.
Næb: Middellangt og kraftigt. Rosa kødfarvet ved røde og gule, lyst hornfarvet ved gulfahlede og gulfahltavlede, mørkt hornfarvet ved blåfahlede og blåfahltavlede, hornfarvet ved rødfahlede og rødfahltavlede og mørkt til sort ved de øvrige farveslag. Næbvorter fine, tilliggende og hvide.
Hals: Middellang og kraftig med godt indskåret strube.
Bryst: Bredt og dybt. Godt afrundet med langt brystben.
Ryg: Bred. Svagt skrånende.
Vinger: Fast tilliggende. Dækker ryggen godt uden at krydse.
Hale: Lukket og danner ved ryggen en svagt skrånende, lige linie.
Ben: Middellange med ubefjerede løb. Neglefarve som næbfarve.
Befjering: Godt udviklet. Ikke for hård. Stramtliggende.


Farveslag: Stålblå med sorte bånd, stålblå uden bånd, blå med sorte bånd, blå uden bånd, sorte, røde, gule, rødfahlede med bånd, gulfahlede med bånd, blåfahlede med mørke bånd, blåfahlede uden bånd, rødfahlede uden bånd, gulfahlede uden bånd. Tavlede i stålblå, blå, blåfahlede, rødfahlede, gulfahlede. Hvidbåndede i blå, lyseblå, blåfahlede, sorte, røde, gule. Skælvingede i blå, lyseblå, blåfahlede. Sømmede i sorte, røde, gule. Hvidhalede i de nævnte farver.


Farve og tegning: Grundfarven hvid. Farvet er hoved og en middelstor smæk, vinger, ryg, hale, haledække og kile. Små farvede bukser er tilladt. Ved alle farveslag ønskes en intensiv farve. Ved sorte, røde og gule yderst glansrig. Blå i sædvanlig farvetone. Stålblå er tydeligt mørkere; der skal være tydeligt forskel. Alle bånd ikke for brede; gennemgående og førlbe adskilte. Fahlede har om muligt et rent, ikke skyet vingeskjold. Rødfahlede og gulfahlede har samme hals- og båndfarve. Hvidbåndede og skælvingede i blå og blåfahlede med i lukket tilstand gennemfarvet slagfjer og hale, ligesom sortsømmede bånd og skæltegning. Hvidbåndede og skælvingede i lyseblå med lyst udløbende slagfjer og lyst halebånd, vingebånd og skæltegning uden sort søm (sart, grå søm tilladt). Skæltegningen om muligt ren og regelmæssig. Hvidbåndede og sømmede i sorte, røde og gule har spejltegning i vinger og hale eller er sømmet (gennemfarvet er ingen fejl).  Skjoldfarven ved de sortsømmede er om muligt hvid, de rød- og gulsømmede lyse. Kanten på hver skjoldfjer er sømmet i tegningsfarven. Hvidhalede har hvid hale, haledække og kile.  


Grove fejl: For kraftig, plump eller smal, lang krop. For lav eller for høj stand. Uharmonisk hoved. Flad pande. Fladt hoved. Grove øjenrande og næbvorter. Tyndt næb. Udfyldt wamme. Tynd hals. Manglende rygdækning. Krydsede vinger. Høj haleføring. Befjerede ben. For stor eller for lille smæk. Nakkepisk. Hvide fjer i det farvede, og farvede fjer i det hvide. Uren båndfarve. Meget farvede lår.


Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og kropsholdning – Hoved – Øjne og øjenrande – Næb – Farve og tegning