Print Friendly, PDF & Email
LUCHS

Udtale

Gruppe

Formduer

Specialklub

Luchsdueklubben

Europastandard nr

024

Ringstørrelse

09

Oprindelse

Opdrættet i det vestlige Galizien i begyndelsen af det 19. århundrede af Markduer og hvidslagfjerede Schlesiske Kropperter. Indført til Tyskland omkring 1870 og til Danmark 1896.

Helhedsindtryk

Kraftig formdue, forholdsvis kort og dybstillet med udpræget bryst, bredt og dyb.

Racekendetegn


Hoved: Glat. Middelstort med opad stigende pande. Langstrakt hvælvet
Øjne: Iris orangefarve til røde. Øjenrande smalle, glatte og fintvævede. Blågrå hos blå; mørke hos sorte og hudfarvede hos røde og gule.
Næb: Middellangt. Mørkt ved sorte og blå, voksfarvet uden anstrøg ved røde og gule. Sarte vorter.
Hals: Kort og kraftig med noget opblæst kro og godt indskåret strube.
Bryst: Bredt, fyldigt og dybt.
Ryg: Kort og bred. Svagt skrånende.
Vinger: Korte, brede og fastliggende. Ryggen dækket og vingeknoerne skjult af brystfjerene.
Hale: Kort og bred. Bæres svagt nedadskrånende til næsten vandret.
Ben: Korte og ubefjerede. Underben kun lidt synlige. Neglefarve er uden betydning.
Befjering: Godt udviklet og glat uden at være for stramtliggende.


Farveslag: Blå, sorte, røde og gule med hvide eller farvede slagfjer og hvide bånd eller skælvingede.


Farve og tegning:
Blå: Ren grundfarve og lange, svagt buede, regelmæssigt sortsømmede bånd og svag grønlig glans på halsen.
Blåskælvingede: Ren grundfarve med klar, regelmæssig sortsømmet skæltegning.
Sorte: Dybsort grønglinsende grundfarve og lange, svagt buede og regelmæssige bånd.
Sortskælvingede: Dybsort grønglinsende grundfarve og regelmæssig skæltegning.
Røde og gule: Mættede grundfarver og lange, svagt buede regelmæssige bånd.
Rød- og gulskælvingede: Mættede grundfarver og regelmæssig skæltegning. Skæltegningen skal være regelmæssigt fordelt på skjoldenes og skuldrenes dækfjer ensartet (jævnt) ordnet. Hver dækfjer har på den yderste tredjedel to næsten lige store hvide ovaler, en på hver side af ribben. De hvide ovaler berører ribben, og er hos blå kantet med en sort som. Herved dannes en trekantlignende tegning på fjerspidsen svarende til grundfarven. Båndene skal være lange og gennemgående, svagt buede og adskilte; de må hverken være for smalle eller for brede. De skal være renhvide og er hos blå farveslag afgrænset med en klar sort søm. Sorte, røde og gule må indtil videre bedømmes mildere med hensyn til båndrenhed og skæltegning. Hvidslagfjerede skal have mellem 6 og 10 hvide slagfjer. Spidser regnes ikke for grove fejl.

Grove fejl: For svag eller smal krop. Fladt eller smalt bryst. Lang ryg. Meget åben ryg. Stærkt antrukket hale. Befjerede løb. Meget uren, sodet eller mat farve. Anushvidt. Hvide haser. Nakkehvidt hos skælvingede. Mørkt næb hos røde og gule. Synligt siv i slagfjerene hos duer med farvede slag ved lukket vinge (røde og gule må indtil videre bedømmes mildere). Meget siv i halen. Færre end 6 eller flere end 10 hvide slagfjer hos hvidslagfjerede. Flere end to hvide slagfjer til forskel hos blå farveslag. Hvide slagfjer mellem de farvede eller omvendt. Meget korte, takkede, for uregelmæssige eller stærkt urene bånd (rust eller peber). Meget uren eller meget uregelmæssig skæltegning eller sømning.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Form – Farve – Skæltegning – Bånd