Print Friendly, PDF & Email
GIERDUE

Udtale

(udtales: Shi-ær)

Gruppe

Formduer

Specialklub

Kæmpedueklubben

Europastandard nr

009

Ringstørrelse

09

Oprindelse

Frankrig. Opdrættet siden sidste tredjedel af det 19. århundrede i Gierdalen mellem Lyon og Saint-Etienne af brevduer og Franske Bagadetter.

Helhedsindtryk

Kraftig due som vejer mellem 650 g og 750 g. (De munketegnede er en smule mindre og lettere). Let skrånende holdning. Forholdsvis slank hals og høj stilling. Ikke for langt bagparti.

Racekendetegn


Hoved: Middelstort. Godt afrundet. Glat. Pande og næb danner en let vinkel.
Øjne: Orangerøde. Hos munketegnede mørke. Øjenrand smal og rødlig.
Næb: Middellangt. Ved ansats kraftigt. Ved blå: mørkt. Ved sølv og askerød: mørkt hornfarvet. Ved askegule og munketegnede: lyst hornfarvet. Vorter glatte og sarte.
Hals: Over middellang. Lige. Kommer kraftig ud fra skuldrene. Bliver tyndere opefter. Godt indskåret strube.
Bryst: Bredt og godt afrundet. Båret hævet.
Ryg: Ved skuldrene bred, let afrundet og skrånende.
Vinger: Lidt fremstående vingeknoer. Dækkende ryggen godt. Liggende på halen uden at krydse.
Hale: Middellang, med 12 halefjer, lukket og danner med ryggen en skrånende linie.
Ben: Forholdsvis lange, kraftige og ubefjerede. Neglefarven som næbfarven.
Befjering: Godt udviklet og fast tilliggende.


Farveslag: Blå med sorte bånd, blåtavlede, sølv med mørke bånd, askerød båndet, askegul båndet, askerød tavlet, askegul tavlet, sorte munketegnede, blå munketegnede med sorte bånd, sølv og munketegnede med mørke bånd.


Farve og tegning: Alle farver rene og af sart farvetone (sort munketegnet gennemfarvet). Hunner som helhed en smule mørkere. Båndende gennemgående, parallelt løbende; ikke for brede. Askerød og askegule med lyst hoved og bug. Ved hunner er en smule blålig anstrøg i hoved, bug og hale tilladt. Tavlede med om muligt regelmæssig tavltegning. Alle farver med hvid ryg. Munketegnede har et hvidt hoved med regelmæssig afgrænsning til farvede fjer ca. 1,5 cm under øjet, 6-10 hvide slagfjer og hvid ryg. Halen er som den øvrige befjering farvet.


Grove fejl: Svag, plump krop. Lange og løse fjer. Antrukket haleparti. Hængevinger. For dyb stand. Tynd eller for kort hals. Bagadetknude. Udpræget pande og næbvinkel. Fladt hoved. Spidst tiltagende hoved. Næbtryk. Kneb. Grove vorter og øjenrande. For langt eller for tyndt næb. Stærkt afvigende næbfarve. Urent eller for mørkt hoved og dækfarve. Ansats til 3. bånd. Farvet ryg. For blåt hoved, bug og halefarve ved askerød og askegul. Ved munketegnede store tegningsafvigelser.


Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og holdning – Stilling – Hovedform – Øjen-, øjenrands- og næbfarve – Fjerfarve og tegning.