Du er her

Print Friendly, PDF & Email
EGYPTISK SEJLER

Udtale

Gruppe

Formduer

Specialklub

Alle andre racer

Europastandard nr

043

Ringstørrelse

08

Oprindelse

Egypten. Meget gammel race. Kendt i England siden 1862. Kom fra England til Tyskland i 1874.

Helhedsindtryk

Middelstor, meget lang, lavtstillet due med næsten rundt hoved. Vingespændvidde mellem 80 og 90 cm.

Racekendetegn


Hoved: Forholdsvist lille, glat og afrundet. Panden ikke for smal.
Øjne: Store, orangefarvede til røde. Øjenrandene godt synlige; ved ungdyr glatte; kødfarvede til røde.
Næb: Knapt middellangt, bredt ansat og dannende en stump vinkel med panden. Vorterne glatte; mere brede end lange.
Hals: Middellang. Kommer bredt ud fra skuldrene og bliver tyndere opefter mod hovedet. Lille wamme.
Bryst: Bredt og fyldigt.
Ryg: Lang, lidt hul og kun lidt skrånende.
Vinger: Meget lange, brede ved vingebuen, bæres lukket over halen, og skal  mindst nå halespidsen. Spidserne berører hinanden eller krydser let.
Hale: Meget lang og lukket. Danner sammen med ryggen en let hul linje.
Ben: Korte og ubefjerede.
Befjering: Langfjeret. Godt tætliggende.


Farveslag: Blå-gule med halsring (gazaganti), sorte med halsring (ryani), mangefarvede, kites, gulddunfarvede, røde agate, gule agate, de roys.


Farve og tegning: De blå-gule med halsring (Gazaganti) har blå grundfarve i mørk farvetone og virker mere eller mindre som overtrukket med bronze. Hoved og vingeskjold skal så vidt muligt være ens i farven, med bred, lys halsring. Slagfjerene mørke udvendig; indvendig mere eller mindre bronzefarvet. Halen mørkeblå med mørkt bånd. Underfjerdragten mørk. De sorte med halsring (Ryani) har sort grundfarve og en bred, lys halsring, der på forreste halsside bliver gennembrudt af mørke fjer. Ved hunnerne er halsringen ikke så udpræget som ved hannerne. Mangefarvede har på en mere eller mindre gulrød grundfarve forskelligfarvede stænk eller ensfarvede fjer af forskellig farve; Slagfjer og hale er cremefarvet til hvidlig med sorte eller mandelfarvede stænk hhv.lange striber. Kite er mørk sort med mere eller mindre stærk bronzeglans i hals og bryst ligesom bronzeindlæg i slagfjer og hale. Gulddunfarvede er lyse i farven med gulligt anstrøg på brystet, der fortsætter ned mod bugefjerene. Agate er ensfarvede med mere eller mindre hvide fjer uden fastlagt tegning. Slag- og halefjer skal være ensfarvede; ved fjerskaftet hvidt anløbet. Ved farven De Roy er grundfarven orangegul med mahognifarvede stænk og pletter; af og til med mere eller mindre hvidt. Slag- og halefjer er for det meste lysere.

Grove fejl: For kort figur. Høj stand. Langt eller kantet hoved. Tynd hals. Manglende wamme. Vinger der hele tiden bæres under halen. Mangelfuld rygdækning. For korte vinger. Befjerede fødder. Meget mangelfuld farve og tegning.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og fjerlængde – Hoved og næb – Stand – Øjne og øjenrande – Farve og tegning.