Du er her

Print Friendly, PDF & Email
THÜRINGER VINGEDUE

Udtale

Gruppe

Farveduer

Specialklub

Farvedueklubben

Europastandard nr

458

Ringstørrelse

08

Oprindelse

Sydthüringen. De scheckede kommer oprindeligt fra Böhmen.

Helhedsindtryk

Kraftig, langstrakt, elegant markduefigur med næsten vandret holdning.

Racekendetegn


Hoved: Langligt og godt afrundet. Glathovedet eller med rundkappe, der ender i rosetter.
Øjne: Mørke. Øjenrandene smalle, glatte og røde.
Næb: Middellangt. Kødfarvet hos røde og gule. Overnæbbet sort hos sorte, blå og blåtavlede; hornfarvet hos blåfahlede og blåfahltavlede; mørk hornfarvet hos rødfahlede og rødfahltavlede; lys hornfarvet hos gulfahlede og gulfahltavlede. Undernæb altid kødfarvet. Vorter svagt udviklede og hvidpudrede.
Hals: Middellang og kraftig ved basis. Bliver tyndere op mod hovedet. Struben godt indskåret.
Bryst: Bredt og godt afrundet.
Ryg: Lang, let skrånende og bred over skuldrene.
Vinger: Lange, lukkede og dækkende ryggen godt.
Hale: Lang og lukket.
Ben: Middellange og ubefjerede. Neglefarve uden betydning.
Befjering: Lang, godt udviklet og glat tilliggende. Fedtkiler er tilladt.


Farveslag: Sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blå uden bånd, blåfahlede med mørke bånd, blåfahlede uden bånd, rødfahlede, gulfahlede, blåtavlede, blåfahltavlede, rødfahltavlede, gulfahltavlede, blå bronzeskælvingede og blåfahlede sulfurskælvingede. Hvidbåndede, skælvingede og scheckede i sorte, røde, gule, blå og blåfahlede.


Farve og tegning: Lakfarverne rene og glansrige; undtagen hvidbåndede og hvidskælvingede med gennemfarvet undervinge; enkelte hvide fjer tilladt. Undervingefarve er uden betydning hos de andre farveslag. De blå og blåfahlede med ensartede – og ved lukket vinge så mørke slagfjer som muligt. De fahlede med rene, ikke skyede vingeskjold. De rød- og gulfahlede og de tilhørende tavlede har ved lukket vinge lys slagfjersfarve. Alle bånd rene, smalle, gennemgående og adskilte. De tavlede og skælvingede med klar, regelmæssig vingetegning. De sortskælvingede med finketegning. Ved bronze- og sulfurskælvingede har skællene en sort søm. De scheckede har schecket vinge; hånd- og armsvingfjer skal være så regelmæssigt scheckede som muligt (trækning af fjer til forbedring af tegning er ikke tilladt). Grundfarve hvid. Farvet er snippe og vinge inklusive fingerfjer, med undtagelse af skulderfjer, således, at der dannes et bredt, godt afrundet og bagtil godt lukket ryghjerte, så de farvede vinger virker lange. Snippe ansat ved næbvorterne, når i højden til øjemidte og må ikke nå til øjenrand og næbvinkel.

Grove fejl: For kort eller svag krop. Fladt hoved. Mangelfuld rundkappe. Manglende rosetter. Mørk anløbet eller meget mat øjenrand. Urent undernæb. Anløbet næb hos røde og gule. Ikke gennemfarvet overnæb hos sorte og blåfarvede. Stubbe på ben. Meget lang, bred, skæv, for lille eller for bred ansat snippe. Farvet skæg. Farvede fjer i hjertet. For smalt eller for åbent hjerte. Hos lakfarvede meget hvidt i undervingen. Hvide fingerfjer. Meget farvede lår. Matte eller urene farver. Ansats til 3. bånd. Båndansats hos ubåndede. Rust i bånd. Manglende båndsøm hos blåfarvede hvidbåndede. Rust i slagfjer (hos bronze- og sulfurskælvingede kun ved lukket vinge). Siv i slagfjer (hos hvidbåndede og hvidskælvingede kun ved lukket vinge).  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og holdning – Farve – Tegning – Næb- og øjenfarve.