Print Friendly, PDF & Email
SVABER

Udtale

Gruppe

Farveduer

Specialklub

Farvedueklubben

Europastandard nr

404

Ringstørrelse

08

Oprindelse

Opdrættet i Danmark siden ca. 1840.

Helhedsindtryk

Kraftig markdueform med særpræget farve og tegning.

Racekendetegn


Hoved: Forholdsvis smalt. Ikke for langt. Smukt afrundet med glat hoved eller spidskappe.
Øjne: Sølv-, Blå- og Sortsvabere har orangefarvede øjne med smalle, mørke øjenrande. Rød- og Gulsvabere har orangefarvede øjne med  smalle, hudfarvede rande. Blåfahlede, rødfahlede, gulfahlede, brunfahlede og khakifahlede har lysere orangefarvede øjne med smalle, grålige rande.
Næb: Forholdsvis langt og ikke for groft. Sølv-, Blå- og Sortsvabere har sort næb. Røde, blåfahlede, rødfahlede og brunfahlede har hornfarvet næb. Gule, gulfahlede og khakifahlede har lyst hornfarvet næb. Næbvorter svagt udviklede og hvidpudrede.
Hals: Middellang med indskåret strube.
Bryst: Bredt og kraftigt. Godt afrundet.
Ryg: Let skrånende.
Vinger: Middellange, sluttende godt til kroppen og hvilende på halen uden at krydse.
Hale: Middellang og tæt sluttet.
Ben: Glatte, rødlige, ret lave og bredstillede. Neglefarve som næbfarve.
Befjering: Stram og glat.


Farveslag: Sølv, blå, blåfahlede, sorte, røde, gule, rødfahlede, gulfahlede, brunfahlede og khakifahlede.


Farve og tegning:
Farve: Pande, isse, nakke, hals, vingeskjold, perler og fanetegning skal være tæt sølvagtig og blød. For alle farveslag gælder dog, at den lyse farve (kaldet sølvfarven) er afængig af de forskellige farveslags grundfarve. Sølvfarven forekommer yderst på fjerene, medens grundfarven altid skal være tilstede inderst på fjerene. Ingen fjer på en Svaber er således helt lys; det er kun spidserne, der er lyse. 
GRUNDFARVE: Sølvsvaber: Grundfarven er mørk skiferfarvet. En farvetone der ligger i en tydelig afstand fra blå på den ene side og sort på den anden. Hale og kinder har en mere mørk nuance. Halens yderfjer har lys yderfane. Forfarven er en glansfuld mørk nøddebrun farve på overbrystet. Denne forfarve har en skarp afgrænsning mod halsens sølvfarve og fortoner sig ned ad brystet over i en mere tør, mørk skiferfarve. Sølvsvaberen er en af de få dueracer, der er trefarvet og præget af nuancer, så sølvfarve, forfarve og grundfarve indvirker på hinanden.
Rød- og Gulsvaber: Rød henholdsvis gul mættet farve.
Sortsvaber: Sort farve med grøn glans.
Blåsvaber: Dueblå med sort halebånd. Overbrystet kan have en mørkere nuance. Halens yderfjer har lys yderfane.
Blåfahlsvaber: Fortyndet blå med mørkt halebånd. Halens yderfjer har lys yderfane. 
Rødfahlsvaber: Rosahvid. Kinderne og overbryst mørkerød; aftagende i intensivitet mod brystbenet.
Gulfahlsvaber: Cremefarvet. Kinderne og overbryst mørkegul; aftagende i intensivitet mod brystbenet.
Brunfahlsvaber: Lysebrun. Kinderne og overbryst mørkebrunt; aftagende i intensivitet mod brystbenet. Halebånd lidt mørkere end grundfarven.
Khakifahlsvaber: Meget lysebrun. Kinderne og overbryst noget mørkere.

TEGNING: Hovedtegningen, den såkaldte kindtegning, fremkommer ved, at grundfarven fra næbroden strækker sig i en jævn bue hen over øjnene og ned bag disse, hvorfra den bøjer sig frem i smækken, der fra næbvig går ca. 2½ cm ned ad halsen. Grundfarven vil som regel træde frem som en smal bræmme over næbroden. Brysttegningen fremkommer ved, at grundfarven og den lyse halsfarve mødes i en skarpt afgrænset og smukt buet linje tværs over brystet ca. 1 cm over vingeknoerne. Fra denne linje strækker grundfarven sig ned over bryst, bug og hale. Grundfarvens afgrænsning under vingerne og på ryggen bør man ikke tillægge den store betydning. Slagfjerene er tegnet med grundfarven og den lyse farve således, at fjerfanerne på begge sider af fjerribben har den lyse farve, der i nærheden af fjerens spids afgrænses skarpt af grundfarven. På selve fjerens spids danner den lyse farve en rund plet, perlen. På den sammenfoldede vinge vil man se perlerne som en række tydeligt adskilte runde, lyse pletter. Fanetegningen skimtes som regel på den sammenfoldede vinge. Fanetegningens skarphed og renhed bør anses for vigtigere end hvor stort et område af fjeren, den dækker. Perlerne kan variere noget i størrelse, men de skal være runde og ikke løbe sammen med fanetegningen. Der forlanges ikke perle på den yderste slagfjer, da denne ved lukket vinge dækkes af den næstyderste slagfjer.  

Grove fejl:
Alle farveslag: For smal og spinkel krop. Meget udflydende kind-, bryst- og slagfjertegning. Mangelfuld perlerække ved Sølvsvabere og helt manglende perlerække ved de øvrige farveslag. Brysttegningen meget højt oppe eller meget langt nede. Meget uren sølvfarve. Tavl i vingeskjold. Meget mørk pande og isse. Ukorrekt spidskappe. Løst fjerlag. Løs eller åben hale. Siv eller hvidt i hale. Åben ryg. Forkert farvede øjne eller øjenrande. Grove øjenrande. Meget skimlede lår og bagkrop. Benbefjering.
Sølvsvaber: Grundfarven for blå eller for sort. Manglende eller tør forfarve.
Rødsvaber: Brunlig grundfarve. Blålig eller dunfarvet hale.
Gulsvaber: Blålig eller dunfarvet hale. 
Sortsvaber: Brunt bryst. Skimlet bug. Lys yderfane på halens yderfjer.
Blåsvaber: Meget uren eller mørk grundfarve. Brunt bryst.
Blåfahlsvaber: Meget uren eller mørk grundfarve. Gulligt bryst.
Rødfahlsvaber, Gulfahlsvaber, Brunfahlsvaber og Khakifahlsvaber: Stærkt afvigende farve og tegning i forhold til standardens krav.


Retningslinier ved bedømmelsen: For at opnå en høj bedømmelse skal det karakteristiske ved en Svaber være i orden: Sølvfarve og Svabertegning. Det bemærkes dog, at kun Sølvsvaberen, Blåsvaberen og til dels Blåfahlsvaberen nærmer sig standardens krav. Rødsvaberen og Gulsvaberen har endnu (2007) ikke nået samme høje stade. Det samme gør sig især gældende ved Sortsvaberen, Rødfahlsvaberen, Gulfahlsvaberen, Brunfahlsvaberen og Khakifahlsvaberen. Dette bør der tages hensyn til ved bedømmelsen. For sorte er det vigtigt at lægge vægt på en dyb, sort farve med grøn glans samt at straffe evt. brunt bryst for tydeligt at adskille Sortsvabere fra Sølvsvabere.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Farve og Tegning – Kropsform – Øjen- og næbfarve.