Du er her

Print Friendly, PDF & Email
SACHSISK MARKFARVEDUE

Udtale

Gruppe

Farveduer

Specialklub

Farvedueklubben

Europastandard nr

475

Ringstørrelse

11

Oprindelse

Sachsen og Thüringen.

Helhedsindtryk

Kraftig, dybtstående markdueskikkelse; fodbefjeret. Glathovedet eller med rundkappe.

Racekendetegn


Hoved: Langagtigt og hvælvet med mådeholden pandehøjde. Glat eller med bred, tæt rundkappe, der løber ud i rosetter.
Øjne: Orangefarvede; smalle rande, alt efter fjerfarven lyse til røde eller mørke.
Næb: Middellangt. Sort hos blå og sorte, mørkt hos blåfahlede og lyseblå, lyst hos røde og gule (hos røde er et lidt anløbent næb tilladt), hornfarvet hos rødfahltavlede og gulfahltavlede, lyst hornfarvet hos isabelfarvede. Sarte vorter.
Hals: Middellang. Kommende fuldt ud fra kroppen. Struben godt indskåret.
Bryst: Bredt, godt hvælvet og fremtrædende.
Ryg: Lang, let skrånende og bred over skuldrene.
Vinger: Lange, godt lukkede og dækkende ryggen godt.
Hale: Lang og godt lukket.
Ben: Dybtstillet. Lang og tæt fodbefjering med godt udviklede gribbefjer.
Befjering: Godt udviklet og tilliggende.


Farveslag: Sorte, røde, gule, blå, blåfahlede, lyseblå, alle med hvide bånd eller skælvingede; isabelfarvede med hvide bånd, rødfahltavlet og gulfahltavlet.


Farve og tegning: Lakfarverne så rene og glansrige som muligt. De hvide bånd rene, så lange og smalle og løbende så adskilte som muligt; hos blå og blåfahlede med smal, sort søm. Skæltegningen ren og så regelmæssig som muligt; hos blåskælvingede og blåfahlskælvingede med smal, sort indfatning. Sortskælvingede med eller uden finketegning. Blå i midtfarvetonen uden skyet vingedække. Lyseblå med regelmæssig, sart, lyseblå farvetone, ikke melfarvet og uden farvetab nedefter, kun halsen med mat grønglans, slagfjer og fodbefjeringen lyst udløbende. Hale med lyst bånd, vingebånd henholdsvis skæltegning uden søm (sart grå søm tilladt). Isabelfarvede med så regelmæssig og sart farve som muligt; de hvide bånd må være synlige. Hunnerne hos de lyseblå og isabelfarvede er lidt mørkere end hannerne. Rødfahltavlede og gulfahltavlede med lyse slagfjer, hale og fodbefjering; tavlpletterne så store som muligt; lyse fjerspidser så små som muligt (mørktavlet).

Grove fejl: Svag krop. Stærkt skrånende holdning. For høj stand. Smal eller skæv kappe. For kort eller hullet fodbefjering. Mørkt hornfarvet næb hos røde og gule. For korte, for brede eller stærkt takkede bånd. Sod eller peber i båndene. Hvidt ved gat eller ryg. Skimmel i baghals eller måneansats. Synligt siv i slagfjer, fodbefjering, hale eller kile. Hvide eller manglende halefjer. Matte, uregelmæssige eller blålige lakfarver. Meget lyst, mørkt eller skyet blåt. For mørk eller skyet farve ved lyseblå eller isabelfarvede., Lysmeleret hoved, violet hals, kobberfarvet bryst eller skarpt mørkt afsættende slagfjergrund ved lyseblå.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Kropsform - Farve - Bånd henholdsvis skæltegning - Fodbefjering - Øjen- og næbfarve.