Du er her

Print Friendly, PDF & Email
SACHSISK HVIDHALET

Udtale

Gruppe

Farveduer

Specialklub

Farvedueklubben

Europastandard nr

465

Ringstørrelse

11

Oprindelse

Sachsen.

Helhedsindtryk

Kraftig, lavtstillet Markdueform. Glathovedet og storsokket.

Racekendetegn


Hoved: Langligt buet. Panden buet. Altid glathovedet.
Øjne: Mørke ved sorte, blå, blåfahlede og kobberfarvede. Orangefarvede til gule ved røde og gule. Ved kobberfarvede er gråsort øjenfarve tilladt. Øjenrandene smalle; blege til rødlige ved røde og gule, mørke ved alle andre farveslag. Ved kobberfarvede er lyse øjenrande tilladt.
Næb: Middellangt. Kødfarvet ved røde og gule, hornfarvet ved blåfahlede og blåfahltavlede, sort ved alle andre farveslag. Ved kobberfarvede er lys næbgrund tilladt.
Hals: Middellang. Ved begyndelsen kraftig. Struben godt indskåret.
Bryst: Bredt, godt afrundet og fyldigt. Dybt båret.
Ryg: Lang, bred og svagt skrånende ned mod halen.
Vinger: Temmelig lange og brede.
Hale: Lang og lukket.
Ben: Lavtstillede med lange og tætte sokker. Lange gribbefjer (lårbefjering).
Befjering: Ret godt udviklet og tætliggende.


Farveslag: Sorte med hvide bånd eller skælvinget (sidstnævnte med eller uden finketegning). Blå uden eller med sorte eller hvide bånd, røde, gule, kobberfarvede, blåtavlede, blåfahlede uden eller med mørke eller med hvide bånd, blåfahlskælvingede og blåfahltavlede.


Farve og tegning: Alle farver rene, mættede og klare. Kobberfarvede har glinsende sort kropsfarve og kastaniebrune vingeskjold med sorte fjerspidser. Slagfjerenes yderfaner er sorte med eller uden brun finketegning; inderfanerne er brune. Svag brunlig farve i sokker, på kroppens sider eller i kilen vurderes mildt. En ikke for stor eller for lille pandesnippe, 12 halefjer og halens dække er hvid. Bagryggens tegning skal være lige og skarpt afgrænset. Øvrige fjer, kilefjerene indbefattet, skal være farvede.

Grove fejl: Svag krop. Lyst overnæb hos blå og sorte. Anløbet næb hos røde og gule. Kort eller åben fodbefjering. Hvide stænk i hovedet. Manglende snippe. Hvidt i kile eller anus. Skimlet kile. Mindre end 12 hvide halefjer. Skyet eller sodet blå farve. Glansløse lakfarver. Meget mangelfuld bånd- eller skæltegning.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Figurstørrelse - Farve - Tegning - Bånd eller skæltegning - Sokker - Næbfarve - Øjenfarve.