Du er her

Print Friendly, PDF & Email
LUZERNER GULDKRAVE

Udtale

Gruppe

Farveduer

Specialklub

Farvedueklubben

Europastandard nr

421

Ringstørrelse

09

Oprindelse

Opdrættet i det 19. århundrede i Schweiz, først og fremmest i kanton Luzern. Fremavlet af Schweizerduer og Mæfikker.

Helhedsindtryk

Middelstor, kraftig og sammentrængt form samt let skrånende holdning. Altid med spidskappe og strømper.

Racekendetegn


Hoved: Bredt. Knapt middellang. Godt udfyldt bag vorterne. Pande og næb viser i profil en blød buelinie. Højt ansat og lukket spidskappe. Fjerene danner fra baghalsen til kappen en skarp kam.
Øjne: Mørke og højtliggende. Øjenrandene sarte, smalle og diskrete.
Næb: Knapt middellangt. Kraftigt ved basis. Under- og overnæb af samme styrke, lyst til hornfarvet, De V-agtige vorter er middelstore.
Hals: Kommer fuldt ud fra kroppen, men bliver hurtigt tyndere opefter. Struben godt indskåret.
Bryst: Bredt, dybt, rundt og noget fremtrædende.
Ryg: Bred over skuldrene. Bliver smallere bagud. Let skrånende.
Vinger: Kraftige, lukkede og dækkende ryggen godt uden at krydse.
Hale: Kort og godt lukket. Må ikke berøre underlaget.
Ben: Middellange. Hæl-led-vinklede. Strømper tætte. Tæer kraftige og ubefjerede.
Befjering: Glat og godt tilliggende.


Farveslag: Tavlede, med bånd og uden bånd.


Farve og tegning: Grundfarve regelmæssig melfarvet; slagfjer og hale noget mørkere. Ryggen gennemfarvet. Hals sølvagtig glinsende. Skjold med eller uden bånd eller tavlet. Brystfarve lysende dybgul, løbende uden skarp afgrænsning til baghals og brystben. Halen med mørkt bånd. Halekantfjerene med lys yderfane.

Grove fejl: Smalt bryst. For stand. Vandret holdning. Groft eller smalt hoved. Afsættende pande. Langt eller svagt næb. Dybt ansat, skæv eller åben kappe. Mangelfulde strømper. Befjerede tæer. Løs fjerdragt. Blåt anstrøg i grundfarven. Guld i baghals. Grøn halsfarve. Rust i bånd og tavl. Ansats til 3. bånd. Helt hvid ryg. Hvide slagfjer. Siv i hale og kile. Helt mørkt næb.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og holdning – Farve – Tegning – Spidskappe – Næb – Øjenfarve.