Print Friendly, PDF & Email
ISDUE

Udtale

 

Gruppe

Farveduer

Specialklub

Farvedueklubben

Europastandard nr

403

Ringstørrelse

glatbenede 07 og sokkede 10

Oprindelse

Hører til de ældste tyske farvedueracer. Oprindeligt kun opdrættet som glatbenede, men senere er også sokkede kommet til. De mørkøjede stammer fra Sachsen, mens de rødøjedes hjemsted er Schlesien og Lausitz. De glatbenede tavlede Isduer, også kaldet forelduer, er fremavlet både i Schlesien og i Sydtyskland.

Helhedsindtryk

Kraftig, lavtstillet markdueform. Glatbenede virker slankere end sokkede på grund af deres glatte, tætliggende fjerlag. Forskelle i øjenfarven blandt nogle farveslag. Grundfarven er en meget sart isblå farve med meget pudder.

Racekendetegn


Hoved: Langstrakt afrundet og altid glathovedet.
Øjne: Orangerøde hos sortbåndede, gule til orangerøde hos tavlede og mørke hos øvrige farveslag. Øjenrandene smalle og mørkegrå.
Næb: Middellangt, tyndt og mørkt.
Hals: Kort og svagt fremstrakt.
Bryst: Bredt, dybt og fremtrædende.
Ryg: Bred over skuldrene og kun svagt skrånende mod halen.
Vinger: Mellemlange og hvilende på halen uden at krydse.
Hale: Middellang, godt lukket og kun lidt sænket.
Ben: Meget fjerrige og tætte men ikke overdrevent lange sokker og lårbefjering eller ubefjerede løb. Lavtstillet.
Befjering: Hos sokkede mere blød og fyldig end hos glatbenede. Belagt med meget pudder, som får farven til at syne mere blød og sart.


Farveslag: Hohlige, hvidbåndede, skælvingede, porcelænsfarvede, sortbåndede og tavlede.


Farve og tegning: Grundfarven hos alle farveslag så lys og sart som muligt. Isfarven minder om is på rent, klart vand eller frisk skummetmælk. Ingen kropsdel må vise anden farvetone bortset fra tegningsfarver. Slagfjer og halebånd så mørke som muligt. Efter halebåndet skal der være en lys søm. Underbefjeringen er mørk.
Hohlige: Uden nogen som helst tegning på vingeskjoldet.
Hvidbåndede: To parallelt løbende smalle og renhvide bånd, hvis bagkant er sømmet med en sortagtig søm over vingeskjoldet.
Skælvingede: Vingeskjoldene er tegnet med en trekanttegning, der fremkommer ved, at der på hver fjer er to renhvide pletter, kantet med en sortagtig søm, hvorved der i spidsen af fjerene dannes en trekant i grundfarven. Fordelingen af tegningen hvidt og grundfarvede trekanter skal være ca. 5:3. Ikke synligt siv i slagfjerene tillades. Svag ryg- og sokketegning tillades.
Porcelænsfarvede: Tegningen på vingeskjoldet svarer til skæltegnede, men har mellem de hvide pletter og den sortagtige søm en sart rødgul overgang. Pletter i samme farve forlanges som finketegning på spidsen af slagfjerene og som spejl i halebåndet på hver fjer. Ikke synligt siv eller rust i slagfjerene tillades. Svag ryg- og sokketegning tillades.
Sortbåndede: Vingeskjoldene har to parallelt løbende, smalle, sorte bånd.
Tavlede: Den glatbenede varietet kaldes foreldue. Vingeskjoldene er forsynet med en trekantet sort tavltegning, der er fordelt i forholdet ca. 5:3 med trekanter i grundfarven. Hjerte- og rygtegning tillades.

Grove fejl: Svag krop. Højtstillet. For korte eller mangelfulde sokker. Piggede løb hos glatbenede. Rødlige øjenrande. Bronze- eller grønglans på halsen. Hvid ryg eller anus. Blålig hale. Ikke isfarvet kile. Antydning af tegning på vingeskjoldet hos hohlige. Synlige tredje bånd hos båndede. Rust eller peber i vingetegningen hos skælvingede. Rust eller siv i slagfjer (undtagen hos skælvingede og porcelænsfarvede). Grå tegningsfarve hos sortbåndede og tavlede. Uregelmæssig tavltegning.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Form – Grundfarve – Vingetegning – Øjenfarve – Fodbefjering.