Du er her

Print Friendly, PDF & Email
BERNER SPEJLHALET

Udtale

Gruppe

Farveduer

Specialklub

Farvedueklubben

Europastandard nr

414

Ringstørrelse

08

Oprindelse

Fremavlet i det 18. århundrede i Schweiz, først og fremmest i kantonen Bern.

Helhedsindtryk

Strømlinet og elegant. Fremstår som en temperamentsfuld, flyveglad markdue. Altid spidskappet.

Racekendetegn


Hoved: Fint og let trukket. Stejlt anstigende pande med højtsiddende spidskappe. Fjerene danner fra baghals til kappespids en skarp kam.
Øjne: Mørkebrune. Øjenrandene sarte, smalle og diskrete i farven.
Næb: Middellangt og slankt. Næbsnittets forlængelse løber gennem øjets nederste del. Sort. Vorter fine.
Hals: Middellang og slank. Struben godt indskåret.
Bryst: Mådeholdent bredt og godt afrundet.
Ryg: Let skrånende.
Vinger: Godt lukkede, dækkende ryggen godt.
Hale: Forholdsvis lang, godt lukket og dannende en lige linie med ryggen.
Ben: Middellange og ubefjerede.
Befjering: Glat tilliggende.


Farveslag: Blå.


Farve og tegning: Over hele kroppen lysende lyseblå farve, ryggen lysere, halsen grønchangerende, hale og slagfjer noget mørkere. Skjold uden bånd. Sort halebånd. Foran halebåndet er der på hver fjer en lys plet kaldet spejlet. Jo mere udpræget spejltegning, des bedre.

Grove fejl: Svag krop. Flad pande. Dybtsiddende, skæv eller åben kappe. Knæk i kam. Nedadbuende næb. Uren farve. Helt hvid ryg. Mere end fire manglende spejl i halen eller svag spejltegning.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Form og holdning - Farve og tegning - Spidskappe - Øjenfarve