Pigmy Pouter

OPRINDELSE

England. Opdrættet i midten af det 18. århundrede. Nær fuldkommenhed omkring 1880. Opdrætterklub stiftet 1897.

HELHEDSINDTRYK

Lille og højtstillet puster med elegante linier. Holdningen så opret, at der kan trækkes en lodret linie fra øjet til fodbalden. Meget livlig af væsen. Betydningen af de elegante kurver hos en pigmy, der viser det bedste, den kan, kan ikke med nogen rimelighed reduceres til tal. Dette forhold skal fuldt ud respekteres. Det skal også erkendes, at den enkelte dues fortrin afhænger af den harmoniske kombination af de samlede egenskaber mere end værdien af hver enkelt af dem. At nå til konklusioner efter en skala eller bedømmes efter points for de enkelte punkter anses for umulig og må frarådes.

RACEKENDETEGN

Hoved: Almindelig dueform. Lille, glat, fint og smalt i forhold til kroppen.
Øjne: Ret fremstående og med mildt udtryk. Røde eller orange hos tegnede og mørke hos hvide. Øjenrandene smalle og fintvævede.
Næb: Fint. Over- og undernæb lige; overnæbbet svagt buet i spidsen. Sort hos sorte og blå; hos andre farveslag hudfarvet. Næbvorterne små og fintvævede.
Kro: Forholdsvis stor i forhold til duens størrelse. Kuglerund og ens udspilet i alle dens dele. Fremskudt uden at være overdrevent opblæst og stigende, så næbbet kan hvile bekvemt på den. Kroen bryder brat frem fra taljen og danner en svag bue på bagsiden af halsen, som skal være forholdsvis lang.
Krop: Spidser til som en kile fra skuldre til halespids. At den bliver smal bag ved benene, får duen til at syne slank. Bugen smal og spidsende til mod anus.
Talje: Slank, lige og vel afgrænset.
Skuldre: Smalle og flade. Højt ansatte og holdes tæt til kroppen.
Bryst: Smalt, V-formet. Lige og langt. Viser meget lidt brystben. Jo større længde fra det nederste af kroen til benenes begyndelse, des bedre.
Ryg: Smal, kort og hul, spidser til mod halen. Bagryggen smal, flad, lige og jævn.
Vinger: Korte og flade. Holdt tæt til kroppen, så meget at taljen og det øverste af benene ses. Spidser til mod slagfjerene, der skal være korte og smalfanede. Bredden aftager gradvis mod halen, hvorpå vingerne hviler uden at krydse.
Hale: Kort og smal, i lige linie med ryggen. Den må ikke nå underlaget. Afrundet i spidsen og må ikke have tendens til spalthale.
Ben: Set forfra: Placeret godt tilbage fra taljen, tætliggende og stærke. Knæleddene lige; ikke buede. Benene skrånende lidt indad ned til haseleddene og derfra skrånende lidt udad mod jorden. Set fra siden: Følger kroppens linie i en linie. Der er konveks på forsiden af benet ned til haseleddet og let konkav på bagsiden og lige fra haseleddet til jorden. Passende længde, dvs. god længde fra haseled til fodbalde, uden at spændes eller knække over i haseleddet. Sideblikket viser benets længde og form i hele dets udstrækning. Benene træder jævnt ud fra kroppen. Hele benet er fint af bygning, tæt og regelmæssigt befjeret, så der opnås et strømpelignende udseende. Tæerne godt dækkede til spidserne med ret lange fjer. Tæerne godt spredte, ikke overliggende eller krogede.
Størrelse: Jo mindre og jo mere slank duen er, des bedre.
Fremtræden: Fri og livlig. Rank og yndefuld med opret holdning. Næsten lodret fra øje til fodbalde. Duen skal stå lodret og bekvemt på tæerne med fodbalden fri af jorden, og gå med spændstige bevægelser med benene tæt sammen uden at skræve eller slingre. Kroen skal være under fuld kontrol, og vingerne skal holdes tæt til kroppen, når duen er aktion.

Farveslag: Ensfarvede hvide og standardtegnede sorte, blå, røde, gule, dunfarvede, sølvfarvede, rødbåndede og gulbåndede.

Farve og tegning: Standardtegning: De nævnte farver dækker duen med undtagelse af en lille hvid halvmåne, hvis spidser når til ca. 13 mm fra hvert øje, ca. 12 små hvide fjer på skuldrene i form af en rose (epauletter) og hvide slagfjer. Resten af kroppen er hvid fra en linie, der går fra omkring midten af taljen. Røde og gule har lyse haler, de øvrige har halefarve som kropsfarve. Blå- og blåbandede har sorte bånd. Rød- og gulbåndede har lidt mørkere bånd end kropsfarven. Røde, gule, sorte og dunfarvede har ingen bånd.

Grove fejl: Grov, plump eller vandret båret krop. For kort forparti. For korte ben. Dårlig benstilling. Skæv hale. Manglende pust.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Krop – Ben – Ballon – Farve og tegning – Ben- og fodbefjering – Hale – Hoved, næb og øjne.