Engelsk Pouter
OPRINDELSE
England. Meget gammel og højt værdsat race. Omtalt af Moore i 1735 som opstået af “Horsemandue” og kroppert. I 1881 nævnes af Lyell en afstamning fra Carrier og kroppert.
HELHEDSINDTRYK
Stor og højtstillet puster, der skal vurderes efter en fuldstændig harmonisk samklang af alle kroppens dele. Holdningen så opret, at der kan trækkes en lodret linje fra øjet til fodbalden. Meget livlig af væsen.
RACEKENDETEGN
Hoved: Almindelig dueform. Fint, lille i forhold til duens størrelse.
Øjne: Ret fremtrædende og med mildt udtryk. Smalle og fintvævede øjenrande. Øjenfarven rød eller orange ved tegnede og mørk ved hvide.
Næb: Fint, med lige over- og undernæb. Overnæbbet svagt bøjet i spidsen. Vorterne små og fintvævede. Næbfarven sort ved sorte og blå, hornfarvet ved røde og hudfarvet ved gule og hvide.
Kro: Stor i forhold til duens størrelse. Højt båret uden at være overopblæst. Formen helt rund uden fladheder. Begynder ved taljens øverste del, ret fremskudt og danner en svag bue på halsens bagside. Halsen skal være så lang som muligt.
Krop: Så slank som muligt om livet.
Talje: Lang og smal.
Skuldre: Smalle og flade. Tætliggende til kroppen med vingerne holdt godt oppe, så taljen og den øverste del af benene ses.
Bryst: Smalt, lige og langt med brystbenet svagt markeret i lige linje med bugen, der spidser mod anus.
Ryg: Konkav. Bred over skuldrene. Set bagfra er ryggen kileformet.
Vinger: Bliver smallere mod spidsen af slagfjerene, der hviler på halen.
Hale: Ikke for lang. Smal og i lige linje med ryggen. Den skal bæres fri af underlaget.
Ben: Træder tydeligt frem fra kroppen. Tæt stillede og viser kun lidt af det øverste led. Placeret godt tilbage under kroppen, så duen får et langt forparti. Svagt bøjede i haserne og så lange som muligt, især fra fødder til haser.
Fremtræden: Fri og elegant med naturlig rank holdning. Den skal gå på en naturlig måde uden at skræve og med kroen under fuld kontrol. Den optræder helt igennem præget af værdighed.
Fod- og benbefjering: Tæt og ensartet. Dækker hele benet, så den giver et strømpelignende udseende. Tæerne godt befjerede, lige til spidsen, med temmelig lange fjer.
Farveslag: Ensfarvede hvide og standardtegnede sorte, blå, røde, gule, dunfarvede, sølvfarvede, rødbåndede og gulbåndede.
Farve og tegning: Standardtegning: De nævnte farver dækker duen med undtagelse af en lille hvid halvmåne, hvis spidser når til ca. 13 mm fra hvert øje, ca. 12 små hvide fjer på skuldrene i form af en rose (epauletter) og hvide slagfjer. Resten af kroppen er hvid fra en linje, der går fra omkring midten af taljen. Røde og gule har lyse haler, de øvrige har halefarve som kropsfarve. Blå- og blåbåndede har sorte bånd. Rød- og gulbåndede har lidt mørkere bånd end kropsfarven. Røde, gule, sorte og dunfarvede har ingen bånd. Ved engelsk tegnede er den nederste del af bryst, bug og ben, og mindst 7 ydre slagfjer, hvide.
Grove fejl: Grov. plump eller vandret båret krop. For kort forparti. For korte ben. Dårlig benstilling. Skæv hale. Manglende pust.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Krop – Ben – Ballon – Farve og tegning – Ben- og fodbefjering – Hale – Hoved, næb og øjne.
