Romer

OPRINDELSE

Denne store due eksisterede allerede i det romerske rige. Som race er den forædlet i Frankrig.

HELHEDSINDTRYK

Romeren er kæmpen blandt duerne. Dens vægt bliver ca. 1 kg og vingefanget 1 m. eller mere. Meget lang, bred og kun lidt faldende kropsholdning. Dertil et proportionelt passende hoved. Middellange ben. Lange og bredfanede fjer.

RACEKENDETEGN

Hoved: Stort, bredt; dog ikke groft. Bagud godt afrundet. Panden buet-hvælvet; ikke vigende.
Øjne: Perlefarvede. Øjenrandene godt udviklede, men ikke for brede og grove; livlige røde, ved blå og brunfahlede noget mørkere.
Næb: Middellangt og kraftigt. Sort til mørkt ved blå, lyst hornfarvet ved brunfahlede, ved sorte lyst; mørk spids tilladt. Næbvorter om muligt glatte.
Hals: Middellang og kraftig. Kraftig afsæt. Struben godt indskåret.
Bryst: Bredt. Båret en smule hævet.
Ryg: Bred og let faldende.
Vinger: Om muligt lange. Lukkede og samlede. Bæres på halen og når halens ende. Må ikke krydse.
Hale: Meget lang. Bred. Må ikke berøre underlaget.
Ben: Kraftige, middellange og ubefjerede. Tæerne lange. Negle passende til næbfarven.
Befjering: Lang og bredfanet.

Farveslag: Blå med sorte bånd, blåtavlede, sorte, hvide, røde, gule, brunfahlede med bånd, brunfahltavlede, skimlede. Scheckede i sorte, blå med sorte bånd, røde og gule.

Farve og tegning: Sorte, røde og gule med ren, jævn, mættet farve. Blå og brunfahlede med hvid ryg. Båndede med klart vingeskjold. Båndene gennemførte, om muligt regelmæssigt brede; ved de brunfahlede uden mørk søm. Tavlede med tydelige tavl. Skimlede har over hele kroppen en sart, lys skimlet overfarve. Vinger så mørke som muligt. Scheckede med uregelmæssig fordeling af farve og hvidt; helst også i hale- og svingfjer.

Grove fejl: For lille eller smal krop. Hængevinger. Fjer på benene. Helt mørkt næb ved sorte. Meget urene øjne. Meget uren farve.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropslængde, bredde og holdning – Fjerlængde og -bredde – Hoved og øjne, øjenrande og næb – Fjerfarve.