Du er her

Print Friendly, PDF & Email

Hvad er ungdyrsyge?

af dyrlæge Anders Christiansen december 2011.

Sygdom i fremmarch

Ungdyrsyge forårsages af et virus – circovirus. Circovirus blev første gang konstateret hos duer i USA i 1993, men er siden konstateret over hele verden med tiltagende hyppighed gennem slutningen af 1990’erene frem til i dag. I Danmark er der ikke foretaget egentlige videnskabelige undersøgelser af forekomsten, men min fornemmelse er at syndromet har været i kraftig fremmarch gennem de sidste 4-5 år. Syndromet har ikke noget officielt dansk navn, men kaldes på engelsk ”Young pigeon disease syndrome” (YPDS) og på tysk ”Jungtierkrakheit”

Symptomer

Circovirus forårsager sygdom ved at svække de angrebne duers immunforsvar. Denne svækkelse baner vejen for andre smitstoffer, først og fremmest coli- og klesiellabakteier, som til stadighed findes i duernes omgivelser.  Infektion med disse bakterier forårsager opkast, væskeansamling i kroen, diarré, øget afsætning af urinstof, anoreksi, nedstemthed og oppustet uordentligt fjerlag. Specielt de to førstnævnte symptomer synes at være fremtrædende. Symptomerne opstår som regel ganske pludseligt, men kan også optræde mere snigende i løbet af avlssæsonen. Rapporter fra udlandet beskriver ligeledes akutte dødsfald, hos brevduer under de første ungeflyvninger.

Sygdomsforløb

Syndromet rammer typisk unger i alderen 4-16 uger. Selv om duerne er inficerede med circovirus tidligere, så udløses de egentlige symptomer først hvis duerne stresses, f.eks. som følge af overfyldte slag, transport, kapflyvning eller udstilling. Herhjemme har der de senere år været massive sygdomsudbrud efter større udstillinger specielt i november. Forløbet er typisk at duerne begynder at kaste op og blive nedstemte 3-4 dage efter hjemkomst fra udstilling. Selv om det i litteraturen angives at dødeligheden er ca. 20 %, så har de udbrud jeg har kendskab til forløbet med meget lav eller ingen dødelighed.   

Smitteveje

Meget tyder på at ældre duer, som har været inficeret tidligere, fortsætter med at udskille virus uden selv at blive syge. På den måde opretholdes en smittekæde fra generation til generation af duer. De symptomer, der opleves efter større udstillinger, er altså ikke nødvendigvis udtryk for en akut smitte, men et udslag af den stresspåvirkning som en udstilling udgør.

Behandling

Da virussygdomme ikke kan behandles, det gælder f.eks. influenza hos mennesker og altså også circovirus hos duer, kan man grundlæggende kun behandle de sekundære infektioner som circovirus baner vejen for.

Altså først og fremmest coli- og klebsiellabakterier. Disse infektioner er følsomme for antibiotika, og i praksis har amoxicilinpræparater som Paracillin ®, Stabox® og Clamoxyl® vist sig ganske effektive. Behandlingen bør typiske foretages over 8-10 dage. Behandlingen ør først iværksættes når symptomerne er konstateret, intet tyder på at man har glæde af at behandle på forskud. Udenlandske produkter som JTK-pulver fra firmaet Teekontor og softAcid®, kan angiveligt mindske skadevirkningerne, specielt på tarmslimhinder og hindre uønsket væsketab. Der foreligger ikke videnskabelig dokumentation for disse produkter.

Forebyggelse

Der arbejdes intensivt på at udvikle en vaccine mod ungdyrsyge, de første testvaccinationer er gennemført med rimeligt resultat. Hvornår en kommercielt tilgængelig vaccine står til rådighed vides dog ikke med sikkerhed.  Meget tyder derfor på, at vi i en periode fremover må leve med udbrud af ungdyrsyge. På nuværende stade må man derfor henvise til generelle principper for sygdomsforebyggelse og minimering af stress i duernes omgivelser. Undgå overfyldte slag, lad sløje duer blive hjemme fra udstilling, sørg for optimalt foder og rent vand, og sørg for at få behandlet infektioner med orm og gul knop.