Du er her

Print Friendly, PDF & Email

Gul knop hos raceduer

Af dyrlæge Anders Christiansen, december 2002.

Årsag og spredning

Sygdommen gul knop er kendt og frygtet blandt de fleste dueopdrættere, fordi den rammer langt de fleste slag, og fordi den kan forvolde stor tab.
Gul knop forårsages af en såkaldt flagellat – Trichomonas gallinae (fig. 1). Trichomonaderne inficerer duearter i alle aldre, men giver som regel kun anledning til sygdomsudbrud hos unger og ungdyr. Hos inficerede individer udskilles trichomonaderne til omgivelserne gennem kromælk, sekret fra næb og svælg, samt gennem gødning. Herfra spredes de til artsfæller og unger. Trichomonader overlever meget dårligt i tørre omgivelser, men forbliver til gengæld infektionsdygtige i flere døgn, når de befinder sig i vand og andre fugtige miljøer (jo lunere jo bedre). De hyppigste infektionsveje hos raceduer er gennem kromælk, samt gennem drikke- og badevand.

FIG. 1

Sygdomstegn

Der findes flere former for gul knop. Den kendteste er nok svælgformen, som giver osteagtige gule belægninger i hals og svælg (fig. 2). Denne form bryder typisk ud hos redeunger og nyligt fravænnede unger. Inficerede unger holder op med at tigge og æde, og dør derfor hurtigt. I slemme tilfælde kvæles ungerne af de store belægninger. En anden form er indre gul knop, som ikke umiddelbart kan ses på duerne ved første øjekast. Denne form inficerer de indre organer, oftest hos lidt større unger. Duerne holder hurtigt op med at æde, bliver smudsede og usoignerede, får evt. diarré, magrer af, og dør til sidst. Endelig findes der en navleform. Ved denne form for gul knop danner der sig en svulst på navlestedet, som regel hos helt små unger. Ungerne kan godt overleve, men tit forsvinder svulsten ikke. Hvilken af de tre former for gul knop, som bryder ud, afhænger formentlig af  de pågældende trichomonaders infektionskraft.

Trichomonader findes ofte hos voksne duer, uden at give anledning til sygdom. Dette skyldes dels de voksne duers modstandskraft, dels det faktum, at visse stammer af trichomonader ikke er i stand til at forårsage sygdom. Hos brevduer er man meget opmærksom på tilstedeværelse af trichomonader, fordi de menes at kunne give anledning til præstationsnedsættelse.

FIG. 2

Diagnose

Ved belægninger i svælg og hals er man som oftest ikke i tvivl om, at der er tale om gul knop. Ligeledes vil man ved obduktion af  duer med indre gul knop hurtigt kunne fastslå lidelsen . En alternativ metode til påvisning af trichomonaderne er en kro- eller svælgsvaberprøve udført af en dyrlæge (fig. 3).


 FIG. 3

Behandling

I Danmark er det problematisk at behandle duer mod gul knop, fordi der reelt ikke findes præparater til duer, som er godkendt til behandling af lidelsen. Metronidazol (Flagyl®, Metronidazol DAK®), som er godkendt til mennesker, kan dog benyttes, hvis det sikres, at behandlede duer ikke ender som menneskeføde. Yderligere er metronidazol ikke anvendeligt som drikkevandsmedicinering fordi det giver vandet en bitter smag, og fordi det kræver surt vand for at være virksomt. Desuden er duerne temmelig følsomme for overdosering af metronidazol, som i for stor mængder kan give befrugtnings-problemer. Skal metronidazol benyttes til duer, bør det gives direkte til hver enkelt individ som tablet, mikstur eller injektion i 5-7 dage. 
Givet på denne måde er metronidazol effektivt til bekæmpelse af gul knop.

Forebyggelse

Selv om gul knop er hyppigt forekommende, ses den ikke på alle slag. Dette kan have to årsager: Enten at der ikke findes trichomonader på slaget, eller også huser duerne trichomonader, som ikke forårsager sygdom. Disse bevirker, at duerne  bliver immune over for angreb af mere infektionsdygtige trichomonadestammer. I begge disse tilfælde er det en dårlig idé at indlede en behandling mod trichomonader, fordi en sådan behandling i bedste tilfælde er virkningsløs, og i værste tilfælde udrydder de ”gode” trichomonader, og således åbner døren for de mere hårdtslående stammer. Er der tvivl så tal med en duekyndig dyrlæge om problemet.

På slag, hvor der erfaringsmæssigt er problemer med gul knop, bør man behandle sin bestand. Da risikoen for dødsfald forårsaget gul knop er størst hos ungerne, anbefaler man at starte behandlingen når de gamle duer ruger på det første hold æg. Hvorvidt det er nødvendigt at behandle flere gange i løbet af en sæson, afhænger af om duerne har adgang til at ny smitte,  for eksempel gennem nytilkøbte duer, fritflyvning, kontakt til vilde duer og fugle mv. 
I princippet skulle det dog være muligt at holde sit slag fri for trichomonader efter en enkelt behandling. Dette forudsætter dog, at man i forbindelse med behandlingen sørger for at desinficere sit slag og slaginventar (drikkekar, fodertrug, redeskåle mv.) grundigt.

Da trichomonader som nævnt har god overlevelse i vand, kan man reducere smittepresset på et inficeret slag betydeligt ved at skifte drikvand hyppigt, samt ved at desinficere og sol –eller lufttørre drikketårne og badekar grundigt inden de atter benyttes.